Jeg sidder på den nye bænk
og tanker drager på himmelflugt
op mod den lyse sommerhimmel.
Det grønne regnvejrsvand
er strømmet fra byens tage
og fyldt gadekæret
til fisk og ænder.
2
Fra en plumret stinkende mudderpøl
til det flotte lyse vand.
mange arbejdstimer er lagt
slam er spulet
og kørt væk i store lastvognstog
skrællede cykler er gravet frem.
Ja, selv et gammelt køleskab
så dagens lys.
3
Er det pengene værd ?
Ja, nu kan jeg sidde og fundere
over kommende slægter,
der skal sidde på den nye bænk
og se om gadekæret bliver passet
og plejet
som vi har gjort.
En and kommer sejlende
og tigger lidt brød.
4
Fjerne slægter har gravet hullet
og vandet heste og kreaturer
i et landsbysammenhold.
Måske et kys når aftenklokken
lyder fra det røde kirketårn,
mens heste drikker af det
grønne vand
og får andemad i munden
mens ællinger piler over vandet
og fanger sig en myg.
5
Nu sidder jeg på den nye bænk
og ser på vores ænder
som lystigt spejler sig
i gadekærets klare vand
og tænker mens den svømmer,
at den skal sidde på den nye bænk
i hvert fald næste sommer
MIN GRÅ KASKET
Jeg satte kikkerten for det blinde øje
og så over mod nabohuset
Vinduerne sad som mørke firkanter
helt op til tredje sal.
Hvad var der inde bag disse vinduer ?
Jeg så en ung mor
der legede med sit barn
med sut i munden.
2
På taget allerøverst oppe
på det flade tag
så jeg en anden mor.
Jeg holdt krampagtigt fast i kikkerten.
En mor der var ved at skubbe
sit barn ud over kanten.
3
Som i et drømmesyn så jeg
hvad der var ved at ske.
Med sit bryst skubbede moderen
til den lille
som forskrækket stemte imod.
4
Jeg havde set nok
jeg smed kikkerten
og greb min kasket
min store grå kasket
og styrtede ned ad trapperne
ud på fortovet
og over gaden
hvor bilerne tudede
ildevarslende imod mig.
5
Hvad ville der ikke ske
med det lille uskyldige væsen
når det ramte jorden.
Vores dejlige, men hårde jord.
6
Jeg så op
og holdt kasketten
som jeg ellers brugte til mit hoved.
Den holdt jeg ud med begge hænder
og mærkede til min glæde
at det lille væsen landede
med et bump.
En lille uldtot
blev kastet ud i vores verden
og havnede i min kasket.
7
Jeg så ned.
Ved mine fødder løb fem små uldtotter
På store brede fødder.
De pippede forskrækket
men snart så jeg en skygge
komme sejlende
og lande elegant på fortovet
ved min fod.
8
En mor der bragte sine børn
til vores verden.
Hun gik foran over gaden.
Vi fulgte hende i hælene
jeg gik sidst
med den lille bangebuks
i min kasket.
9
Ved søens bred
sprang de alle ud
i det klare guldfiskevand
Jeg blev på bredden
i min egen verden
dog måtte jeg forsigtig give
den lille et puf.
Den rappede glad
da den sejlede derud ad
og snupped sig en myg
mens den sagde farvel.
