Tirsdag den første juni har jeg hentet mit hæfte hos trykkeren.
Det er altid sjovt at se det færdige resultat af 48 tæt beskrevne sider. Denne gang under titlen
DE SORTE BÆR
og cirka
syv ni TRETTEN HISTORIER.
Dog er det blevet til 12 historier og 6 meget korte historier.
Allan Rasmussen har tegnet sommerfuglen på forsiden og en lille larve på den sidste side. Værkstedet Åmosen har hjulpet med at vende bladene i den rigtige rækkefølge og rettet historierne til, så de kunne være på de 12 A fire ark, som danner grundlaget for det 48 siders hefte som forlaget Attika har været med til at udgive.
Mange af historierne har været vist på Niløsenettet under Bents historier.
Men det er nu noget helt andet at holde en rigtig bog eller hefte i hånden og kan tage den med i toget eller til stranden eller med i seng. Jeg har også stor glæde af at læse mine historier rundt omkring på dagcentre og plejehjem, skoler og ikke mindst når jeg sidder for bordenden i den fine stue på husmandsstedet på Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk. Så får jeg endnu engang glæde af mine skrevne historier.
Og selv om I ikke ejer heftet synes jeg alligevel I skal have fornøjelsen af at se og høre én af de korte historier i mit hefte:
BILLEDKUNSTNEREN.
Godt gemt bag de brune bakker lå det lille husmandssted.
Her boede et ældre søskendepar der hed Sørine og Søren. En dag kom en kunstmaler på besøg og lavede en skitse over det lille husmandssted hvor Sørine og Søren boede. Da de sad ved kaffen spurgte Søren om kunstmaleren også gav sig af med at male portrætter. Jo det gjorde han da, blot han fik et lille billede han kunne male efter, kunne han let lave en vellignende maleri af vedkommende. Da sagde Sørine, at de ofte havde snakket om at få malet et portræt af deres far. "Jamen find et billede af ham, så kan jeg da let male ham," sagde kunstmaleren. "Men vi har jo ikke et eneste billede af vores far. Kan vi ikke i stedet fortælle dig hvordan han så ud da han levede. For far har været død i syv år nu her til den første."
Sørine og Søren gav en levende beskrivelse af hvordan deres far havde set ud. Og kunstmaleren skrev det hele ned og tog det med hjem.
Fjorten dage efter kom han tilbage med maleriet. Han pakkede det ud af det grå papir mens Søren og Sørine stod spændte og så på. "Nej, det er jo vores far lyslevende," jublede Søren, mens Sørine spagt fik fremstammet: "Men det er dog forfærdeligt, som han har forandret sig i de syv år, han har været død."
