Danielsens ægteskab knirkede i sømmene. Hvorfor det gjorde det, er en lang historie, som jeg skal gøre kort. Jo, for når Danielsen, altså manden i huset, var alene med stuepigen, skal jeg love for hun blev jagtet. Klappet bag i og krammet. Og selv om hun truede med at fortælle fruen om mandens udskejelser, blev det ikke bedre. Ja, Danielsen inviterede hende endda ned i elskovsreden nede i kælderen. Elskovsreden var det tomme værelse med egen indgang og en gæsteseng, når de en enkelt gang havde gæster.
Men nu hviskede Danielsen sin lille skat i øret, om de skulle mødes på værelset.
Pigen blev fuldstændig altereret. Tænk sig det gamle fjols gav hende sådant et uartigt tilbud. I sin nød klagede hun til konen. Altså fru Danielsen. Fruen hørte tålmodig på, hvad pigen fortalte og sagde så. ”Nu skal vi tage den gamle buk ved næsen. Så når han spørger næste gang om du vil med i kælderen siger du ja, det kan vi da godt. Men sig så samtidig, at du er så genert, at han absolut ikke må tænde lyset, når han kommer derned, og han kan finde dig i sengen under dynen.”
Næste gang Danielsen kom med sit enestående tilbud sagde hun næsten ordret, hvad Fru Danielsen havde sagt hun skulle sige.
Om aftenen skulle fru Danielsen til gymnastik. Hun var med på det lokale gymnastikhold. Så hun tog cyklen og spurtede ud ad indkørslen. Danielsen gav stuepigens hånd et ekstra klem, og hviskede. ”Husk vores aftale.” Hun strøg ham kærligt over håret og hviskede tilbage. ”Så skal du også huske, at du lovede mig ikke at tænde lys, og jeg vil ligge og vente på dig med dynen trukket helt op til hagen, for jeg er så genert.”
Fru Danielsen stillede cyklen op ad et træ, og gik med lette fjed tilbage til huset og låste sig ind på kælderværelset med den enlige seng, som hun sprang op i. Ja, man plejer at tage tøjet af når man går i seng, sagde hun til sig selv. Og det gjorde hun også den aften nede i kælderen. Hun lå lidt og ventede, så hørte hun nøglen blive sat i døren. For en sikkerheds skyld havde hun skruet pæren løs, så det var bælgravende mørkt, da hun hørte Danielsen pusle rundt, og snart mærkede hun hans krop mod sin. Ingen sagde noget, men sengen knirkede. Ud på aftenen kyssede han hende farvel og låste døren op og forsvandt ud i den kolde natteluft. Fru Danielsen skyndte sig ud af sengen og op ad kældertrappen og nåede lige akkurat at hoppe op i ægtesengen og klappe øjnene i inden døren gik op og Danielsen kom ind. Han så forundret på sin kone, der lå og sov de uskyldiges søvn. Han havde lidt dårlig samvittighed næste morgen, da han måtte fortælle fru Danielsen, at han var gået en tur og ikke havde bemærket, at hun var kommet hjem og var gået i seng.
Næste aften tog Danielsen bilen og kørte til bestyrelsesmøde i Jagtklubben. Han kunne ikke lade være med at fortælle sin gode ven skrædder Mikkelsen om sine udskejelser med stuepigen nede i kælderrummet. Han vidste, at skrædderen også så langt efter hans stuepige. Så da Danielsen fortalte ham om sin erobring, kunne han ikke lade være med at love guld og grønne skove, hvis Danielsen kunne arrangere et møde for ham og den søde og villige stuepige. Ja, han lovede Danielsen et helt nyt sæt skræddersyet tøj kvit og frit, hvis han kunne få et møde i stand. De aftalte onsdag, for onsdag var den dag, hvor fru Danielsen var ude af huset til gymnastik i forsamlingshuset.
Daniel smiskede for stuepigen og til sidst lovede hun, at de skulle mødes under de sædvanlige omstændigheder. Fru Danielsen cyklede af sted. Vendte om og lagde sig under dynen nede i kælderen. De to mænd stod og hviskede uden for. Til sidst gav Danielsen skrædder Mikkelsen et venskabelig klap bagi og puffede ham ind ad døren.
Danielsen kunne ikke lade være med at tænke på det der foregik på kælderværelset, men han kunne godt unde sin ven skrædderen den hyggetur med den søde stuepige. Og så tjente han da for resten et helt sæt tøj uden at lave spor. Han var klar over, at han måtte op i den brede ægteseng inden konen kom hjem fra gymnastik og pigen kom op nede fra kælderen. Hvis han ikke gemte sig ville hun opdage hans bedrageri. Han lod soveværelsesdøren stå på klem, for så kunne han stå i mørket og se stuepigen liste forbi og ind på sit værelse i den anden ende af huset.
Han stod forstenet og så stuepigen gå forbi sprækken i sovekammerdøren. Hun kom fra sit værelse og var på vej ned ad trappen. Hurtigt lukkede han døren op uden at tænke på, at han kun var delvis påklædt. Men hvad gjorde det. ”Goddag hr. Danielsen,” sagde hun og nejede dybt. Danielsen stod måbende og så på hende. Han bad stammende om en forklaring på, hvordan hun kunne være på værelset, når han troede hun var i kælderen. ”Jamen det er der da en naturlig forklaring på,” svarede hun og rødmede dybt, ”jeg havde altså ikke lyst til at gå i kælderen i aften, så jeg blev enig med fruen om, at jeg blev på mit værelse, og hun så skulle overtage mit job i kælderen. Og det mente vi ikke du havde noget imod, for det er trods alt hende du kender bedst, og det er også hende du er gift med og har papir på.”
