Er der nogen, der kender dette eventyr, som jeg engang har hørt som en fortalt fortælling?
Der var engang en ung pige med de smukkeste brune øjne, man kan tænke sig. Det var derfor let at kalde hende Brunøje. Så hendes far og mor kaldte hende altid Brunøje og ikke hendes rigtige navn. De elskede hende så højt, men det var fattige mennesker, så Brunøje måtte hjælpe til i stalden på det lille husmandssted, hvor hun måtte være med til at vaske tøj og malke køerne og give grisene mad, for hendes mor var syg og kunne næsten ikke lave noget.
En mørk aften sendte de bud efter lægen, men der var intet at stille op. Brunøjes mor døde næste formiddag. Brunøje og hendes far blev boende på det lille husmandssted, selv om der var langt til naboerne. Men Brunøje trøstede sig med sin lille hund og sin kat, når hendes far tidlig om morgenen drog til skovs for at arbejde. Om aftenen kom han træt hjem, så det var tit Brunøje følte sig ensom og fortabt.
På naboejendommen boede en enke med sin datter på samme alder som Brunøje, så Brunøje gik af og til over til naboen. Men datteren gad næsten aldrig lege og var så forkælet, at hun for det meste sad foran spejlet og redte sit lange lyse hår mens hendes mor vimsede om og hver aften inden sengetid vaskede hendes hår i mælk, og badede hendes fødder i øl, for at hun kunne blive endnu kønnere.
Hver aften når datteren sov, tog enken et skrin frem og talte sine penge. ” Nu har jeg ikke mange penge tilbage, så det er nok bedst jeg gifter mig,” sagde hun til sig selv. Så hver gang Brunøje kom på besøg sagde enken, at hun skulle hilse sin far og sige, at det var en god ide hvis de giftede sig, for så ville Brunøje ikke føle sig så ensom og enken lovede endda at vaske Brunøjes hår med mælk og bade hendes fødder med øl hver aften, så Brunøje kunne blive smuk, akkurat som hendes egen datter.
Kort tid efter giftede de sig, og enken blev Brunøjes stedmor. Og den første aften vaskede stedmoren Brunøjes hår i mælk og badede hendes fødder i øl, men allerede anden dagen gik stedmoderen i seng uden at se til den side hvor Brunøje var, så travlt havde hun med at gøre sin egen datter smukkere. Det varede ikke mange dage før stedmoderen sagde, at Brunøje ikke kunne bo på husmandsstedet, men skulle flytte hjemmefra. Det var Brunøjes far ikke glad for, men for husfredens skyld sagde han ja til at Brunøje ikke kunne bo der længere.
Brunøjes stedmor gav Brunøje et brød og en lille gnalling ost og en tom kande med, som Brunøje viklede ind i et klæde, og tog på nakken. Brunøjes far og den lille hvide hund og den lille sorte kat fulgte hende på vej. Brunøje vendte sig ikke om én eneste gang for at vinke til sin stedmor, der stod hoverende med sin egen datter om livet. Faren fulgte Brunøje langt ind i en stor mørk skov, hvor faren tog sin økse frem og lavede en hytte til Brunøje og hendes to kæledyr. Han lavede også en stol og et bord, og i det ene hjørne lavede han en seng så stor, at Brunøje og hendes lille hund og hendes lille kat kunne ligge der alle tre.
Nu var huset færdig, og det var ved at være mørkt, så hendes far sagde farvel med tårer i øjnene.
Brunøje sagde til sig selv, at hun ikke ville græde over afskeden med sin far, så hun gik ind til sine kæledyr, der trøstede hende ved at slikke hende på hænderne og spinde højt. Så hun delte noget af sin mad med dyrene og de lagde sig alle tre hen på sengen for at sove. De havde ikke ligget der længe før der blev banket hårdt på hyttens dør og en bøs stemme råbte.” Luk mig ind, jeg er sulten og jeg vil ikke sove i skoven i nat.” Brunøje spurgte sine kæledyr om hun skulle lukke ham ind. De svarede. ”Ja, luk ham bare ind, hvis han gør dig fortræd skal vi nok kradse og bide ham. ” Da Brunøje åbnede døren stod en hæslig trold uden for med et stort overskæg og langt gråt hår, der var fuld af mos og blade og han var iført en gammel slidt jakke med et hjemmelavet reb omkring maven. Han sagde: ”Jeg er sulten, giv mig noget at spise.” Brunøje spurgte sin hund og den lille sorte kat om de syntes at hun skulle give trolden noget mad. De svarede, at det syntes de hun skulle. Så de sad alle og så på at trolden spiste deres sidste rester mad. Men trolden var ikke tilfreds. ”Vask mine fødder smukke pige,” sagde trolden, og Brunøje spurgte igen sine to kæledyr og de sagde ja, så Brunøje tog kanden og hentede vand i kilden uden for og vaskede omhyggelig troldens fødder. Men trolden var stadig ikke tilfreds, men sagde:
” Red en seng så jeg kan sove.” Den lille hund og den sorte kat sagde igen ja, så Brunøje rystede bladene og de gik alle i seng.
Da Brunøje vågnede næste morgen troede hun at hun drømte. Hun var ikke længere i hytten, men på et stort slot. Væggene i soveværelset var betrukket med lyserød silke og de hvide møbler havde guldkanter og hun lå selv i en stor himmelseng. Hun løb hen og trak de tunge gardiner fra og så ud ad vinduet. Hun var ikke længere i den store mørke skov, men udenfor var der en stor gårdsplads så langt øjet rakte, og høns og duer spankulerede rundt, mens malkepiger bar halm til køerne og drenge striglede heste, og smukke blomster var i haven så langt øjet rakte. Brunøje blev meget glad for det hun så, hun syntes det var så smukt.
Pludselig bankede det på døren og to tjenestepiger kom ind og vaskede hendes hår i mælk og badede hendes fødder i øl. Derefter klædte de hende på i fløjl og silke, og de flettede hendes brune hår og satte det op med perler. Den lille hvide hund og den lille sorte kat fik også silkesløjfer bundet om halsen. Så gik tjenestepigerne nejende ud ad værelset, og Brunøje gik hen til spejlet. Hun troede ikke sine egne øjne. Pludselig bankede det igen på døren og Brunøje spurgte: ”Hvem er det.” Svaret kom hurtigt: ” Det er trolden, må jeg komme ind.” Hun undrede sig over at trolden var her på det smukke slot.
Da hun åbnede døren var det en flot ung mand, der kom ind. Han tog hendes hænder og så ind i hendes strålende brune øjne mens han fortalte, at han for længe siden var gået ind i skoven for at jage med bue og pil. Der så han en smuk hvidt rådyr som han sendte en pil efter. Han vidste ikke at rådyret tilhørte skovtrolden, og for at straffe den unge prins tryllede den fæle skovtrold prinsen om til en trold. Fortryllelsen kunne kun hæves hvis en ung pige gjorde som han bad om. ” Og det var netop det du gjorde Brunøje, så nu vil jeg spørge om du vil gifte dig med mig,” spurgte han med bævende stemme. Brunøje sagde ja med det samme, og så blev der holdt en stor bryllupsfest på slottet, hvor de festede i tre dage og nætter.
Brunøje var meget glad. Hver dag gik hun i parken med sin lille hvide hund og sin lille sorte kat og var så fornøjet over alle de smukke ting hun så. Men hun savnede sin far, og hun glædede sig til at fortælle sin stedmor om den lykke der havde smilet til hende. Brunøjes mand gav ordre til at spænde fire hvide heste for guldkareten, så hun kunne køre hjem og se til sin familie. Hendes far og hendes stedmor blev meget overraskede, da de uden for deres hus så guldkareten med fire heste for og så en ung dame stige ud hjulpet af en tjener. De havde aldrig set noget lignende, de var længe om at genkende den unge dame. Brunøje fortalte dem om sin lykke og om sin ægtemand, og hun inviterede dem alle til at besøge sig på slottet inden hun kørte hjem igen med kareten.
Hendes far var lykkelig på Brunøjes vegne. Men Brunøjes stedmor var så misundelig, at hun sagde til Brunøjes far, at han skulle tage hendes datter med ud i skoven akkurat som han havde gjort med Brunøje. Så faren tog sin steddatter med ud i skoven sammen med en lille hund og en lille sort kat de havde købt og en bylt med en flaske vin og et flot hvedebrød og et stort stykke fin ost. Han lavede en hytte og et bord og en lille bænk og en seng af mos og blade, mens datteren sad på en træstub og så til. Da stedfaderen gik hjem blev hun sulten og spiste næsten al maden og drak vinen. Den lille hund og katten fik ingen ting. Om aftenen kom trolden og bankede på: ”Smukke pige giv mig noget at spise.” Pigen spurgte katten og hunden. ”Skal jeg give ham noget at spise?” De svarede: ”Du spiste og drak selv, så spørg dig selv.”
Efter at trolden havde spist, sagde den, ”smukke pige, vask mine fødder.” Pigen spurgte igen dyrene om hun skulle gøre det. De svarede: ”Du spiste og drak selv, så spørg dig selv.” Pigen hentede vand til trolden, men han sagde: ”Nej du skal gøre det med dine hænder.” Det passede hende ikke, men hun gjorde det alligevel. Da hun var færdig sagde trolden: ”Nu min smukke pige, red en seng til mig.” Pigen spurgte igen den lille hvide hund og den lille sorte kat og de svarede det samme igen: ”Du spiste selv og drak selv, så spørg du dig selv.”
Pigen rystede bladene og gik i seng, men den lille hvide hund og den lille sorte kat fik ikke lov at sove ved siden af hende. De kunne ligge på den kolde jord i det andet hjørne sammen med trolden. Pigen kunne ikke falde i søvn, for hun glædede sig til næste morgen hvor hun troede hun ville vågne op på det smukke slot omgivet af tjenere og kammerpiger. Trolden og dyrene snorkede svagt i det andet hjørne og til sidst faldt pigen i søvn og drømte at det stormede og regnede uden for.
Og da hun vågnede næste morgen sad hun i en bunke grene og affald eftersom hytten var styrtet sammen. Trolden var forsvundet sammen med den lille hvide hund og den lille sorte kat. Hun satte sig på en træstub og græd så gudsjammerligt højt, at hendes mor hørte hende og kom farende: ”Jeg har ellers gjort alt hvad du sagde jeg skulle og som trolden bad mig om,” græd hun. ” Men du delte ikke maden med din lille hvide hund og din lille sorte kat,” sagde hendes mor.
Da de kom hjem ville de fortælle Brunøjes far om den ulykke der var sket, men huset var tomt. Brunøje og hendes prins havde hentet ham op på slottet og her levede de lykkeligt til deres dages ende.
