Oppe på troldehøjen lige uden for Niløse havde de travlt. Nu var det ved at være jul, så troldene vidste at nisserne ville forlade deres bolig oppe på Granhøjen for at hjælpe julemanden med at bringe gaver ud. Men i år havde troldene besluttet, at hvis julemanden skulle have bragt gaver ud, måtte han selv gøre det, for han fik ingen hjælp af de nisser der boede på Granhøjen.
Det skulle troldene nok sørge for.
Nisserne på Granhøjen havde også travlt. De glædede sig til at hjælpe julemanden med at bringe gaver ud. Alt var klappet og klart til julemanden kom med sin kane med fire rensdyr for. Alle deres træsko stod nypudsede uden for lige til at tage på når de hørte suset fra kanen og julemandens Ho-ho-ho.
Men sådan skulle det ikke gå.
For dagen før julemanden kom sneg troldene sig op på Granhøjen og stjal alle nissernes nypudsede træsko, der stod på rad og række ude i sneen. Hvor var det ondskabsfuldt gjort. For da julemanden svingede ind over Granhøjen, havde nisserne ikke noget at tage på fødderne. De kunne jo ikke løbe rundt på strømpesokker i al den sne. Så julemanden var lige ved at køre igen, da den sjoveste af alle nisserne råbte: "Tag mig med," og så svingede han sig op i kanen mellem alle julegaverne. Han var ligeglad med om han fik våde fødder, for han ville hjælpe julemanden med at dele gaver ud. Så de kørte fra Granhøjen mens julemanden råbte Ho- Ho- Ho.
Julemanden løb ind det ene sted og nissen tog en pakke under hver arm og ringede på dørklokken til et hus. Han havde lært sig selv at sige Ho-Ho- Ho ligesom julemanden. Så da døren blev åbnet stod han der på strømpesokker og sagde ho-ho- ho til de to børn, der lukkede op. Børnene blev meget forbavsede over at se nissen stå der i sneen uden træsko på. Og den store af børnene fandt sin lillebrors grønne støvler. De stod lige inden for døren, og da nissen tog dem på passede de perfekt.
Hvor så nissen sjov ud med rød tophue og grønne støvler. Ja, nissen lignede én af de sumo brydere som man ser i fjernsynet. Nissen blev så glad for de grønne støvler, at han beholdt dem på og løb ud til kanen og viste rensdyrene sine flotte grønne støvler. Da julemanden så ham slog han knald med pisken. Og da han fik øje på de grønne støvler råbte han igen ho, ho, ho, mens de kørte ud på vejen igen.
Den juleaften blev de hurtigt færdig med at dele gaver ud, for nissen fandt ud af, at han kunne løbe meget hurtigere i sine grønne støvler end de spidsnæsede træsko, han var vant til.
Så da kanen med rensdyrene kom hjem på Granhøjen for at læsse nissen af igen beholdt han de grønne støvler på. Han savnede ikke sine nypudsede træsko. Men hans mor sagde til ham, at han skulle tage de nypudsede træsko på igen, for alle nisserne havde været oppe på troldehøjen for at få deres træsko igen. Og hans mor sagde også, at det kun var mennesker, der gik i gummistøvler. Og nisser gik altid i træsko.
Så issen gik pænt hen og afleverede de grønne støvler. Og da drengen kom op næste morgen stod hans lillebrors støvler uden for døren. Men da han vendte bunden i vejret på dem var der to store huller i sålen, så stærkt havde den lille nisse løbet den julenat, hvor han hjalp julemanden med at dele gaver ud, så drengen var glad for, at han havde lånt nissen sin lillebrors grønne støvler.
