Min kone vil skilles, var Hans Kristians første ord til mig, da jeg kom ind i hans lille varme stue. Jeg havde selv taget forsyningerne med. To øl, som vi kunne sidde og hygge os med. Vi satte os ved sofabordet og knappede de to øl op, mens han begyndte at fortælle om sin kones mærkelige beslutning. Jeg mente ellers de havde haft det rimeligt godt i mange år, men der kan man se. ”Der kan vel også gå ild i gamle huse,” sagde jeg nærmest for at sige noget.
Men fortæl, fortæl opfordrede jeg ham til. ” Jo, nu skal du høre. Den anden dag var Elisabeth taget til byen med en veninde. De kørte i vores bil , og jeg regnede ikke med at se dem igen sådan lige med det samme, så jeg gik og rumsterede lidt ude i haven. Hen under aften ville jeg gå ind og lægge mig lidt. ” Var din kone ikke kommet hjem endnu”, afbrød jeg ham. Jeg havde allerede i fantasien fundet ud af, at de to veninder havde fundet en anden, som de hyggede sig med, mens min ven Hans Kristian gik hjemme og passede hus og have. Jeg var ved at blive godt forarget. ”Nej, nej, det gik ikke helt sådan til,” sagde Hans Kristian og tog en lille slurk, så det skummede ud af mundvigen. ”Jeg havde som sagt besluttet at gå ind. Ja, det er ikke sikkert du heller ikke vil tro på det. Men da jeg kom hen til trappen. Endda hovedtrappen. Var der kravlet en stor frø eller en skrubtudse op og gjorde sig til.”
” Kys frøen,” sagde jeg til mig selv. Og som sagt så gjort. Inde i soveværelset gav jeg frøen en smækkys lige på dens spidse snude. Og hvad skete der. Du vil helt sikkert ikke tro på det, og jeg havde også selv svært ved at tro på det jeg så, men i samme øjeblik blev frøen forvandlet til en flot ung kvinde. Men det værste var at hun hoppede lige op i sengen. Og mig der skulle have en lille lur inden Elisabeth kom hjem.
Og nu vil hun skilles, for hun ville ikke tro på min historie om frøen. Jeg sad endda i sengen og prøvede på at trylle frøen tilbage igen. Men det kan man nok ikke. Når først en frø er blevet til et menneske, kan man ikke trylle det om til en frø, uanset hvor meget man kysser.”
”Ville din kone ikke tro på den historie,” kunne jeg ikke lade være med at spørge. ”Nej, hun tog sit gode tøj og gik,” sagde han bedrøvet. ”Du tror måske heller ikke på min historie,” sagde han,” men nu skal du se.” Han åbnede døren til soveværelset og lige inden for døren stod det yndigste væsen jeg i mit liv havde set. ” Hej,” sagde hun glad og gik hen og gav Hans Kristian et smækkys lige på munden.
Jeg tror nok hun gerne ville se sig tryllet om til en frø igen. Men der skete ingenting.
Nu er det jeg spørger mig selv: Skal jeg tro på hans historie, eller skal jeg gøre ligesom hans kone. Tage mit gode tøj og gå. ”Bliver du og spiser,” var Hans Kristians næste ord, ”så ser vi om hun kan stege et par duer.” Han gik hen og tog sin høje hat op fra bordet og svingede den elegant rundt i luften, så fire duer fløj forskrækket ud. De nåede ikke at tænke sig om, før de blev puttet ned i en lille kasse og et klæde blev lagt over. Jeg bedyrede at jeg skulle skynde mig hjem. Så tog han kassen med duerne og klappede den sammen, så der ikke var én eneste fjer tilbage af de fire duer.
” Det kan også være lige meget,” sagde han og drak resten af øllet. ” Der er ingen der vil tro på det jeg oplever.” Han havde næsten tårer i øjnene. Jeg bedyrede, at jeg da troede på det jeg havde set, selv om jeg syntes det så underligt og overnaturligt ud. ” Ja , selv om jeg er tryllekunstner, er der sådan set ikke noget overnaturligt i det jeg laver,” sagde han og trak en kanin op af den tomme hat. Men det mystiske kan jo tage overhånd,” sagde han og nikkede ind mod soveværelset, hvor vi tydeligt hørte et væsen, der sang med en skøn og overjordisk stemme.
