Søren sad og legede i sandkasssen i børnehaven. Pludselig begyndte han at kaste grus efter de andre børn. En pædagog, der sad og så ud ad vinduet, opdagede hans forehavende og skyndte sig ud og i bebrejdende vendinger gjorde Søren opmærksom på, at det godt kunne være farligt at kaste med grus. Hvorpå Søren sagde: ”Jamen, det er ikke så farligt, for det er kun pigerne jeg kaster efter.”
--
Kommentarer til hændelsen efterlyses:
Tænkte Søren mest på sig selv. Var han bange for at få tæsk af drengene, hvis det var dem han smed grus efter.
