I svinget hvor byen blev til åbent land lå der en lille gård, hvor de havde 17 køer. Manden, der ejede gården var så usigelig stolt af sine køer. Så hver gang han traf nogle andre mennesker sagde han altid. ”Se mine 17 køer. ”Han kunne altid flette de 17 køer ind i samtalen.
Nu skete der det, at da han en dag gik og mugede bag køerne smuttede hans ene ben i en kokage, med det resultat at han faldt og slog hovedet mod stenbroen så det gungrede i hele stalden. Og køerne holdt vejret. Men der var intet at gøre. Selv om ambulancen blev tilkaldt var manden død ved ankomsten til sygehuset . Stendød.
På kirkegården blev han begravet. ” Der ligger ham med de 17 køer,” sagde folk når de gik forbi. Konen gik også på kirkegården. Og deres to sønner kom med hver deres børnebørn. Selv den søn der næsten boede i Holstebro kom og så deres fars gravsted. ”Der ligger vores far med sine 17 køer, sagde sønnerne, ” nu er det lige meget om han ejede 17 køer, for død det er han.”
”Vi må da skulle arve nogle af hans køer,” sagde sønnerne. Konen gik ind i skrivebordsskuffen og fandt testamentet frem. ”Det er fars sidste vilje, sagde hun, ”han har bestemt, at vi skal dele køerne på den måde. Jeg skal beholde halvdelen af de 17 køer. Altså 9.”
” Jamen mor, halvdelen af 17 er da kun otte en halv. Hvordan vil du have den halve ko. Du bliver nødt til at nøjes med 8 køer. For det er da synd at slagte én af fars køer.”
”Ikke tale om,” sagde konen, ”jeg vil have halvdelen af de 17 køer. Og det er næsten 9. Så kan i dele resten på den måde, som jeres far har bestemt.”
De kiggede alle tre på testamentet. ”Der står her, at jeg skal arve en tredjedel af fars 17 køer,” sagde den ældste søn. ”Det bliver næsten 6 hele køer. Så giv mig 6 køer, så er jeg tilfreds. Så trækker jeg dem hjem i min stald.”
”Ikke tale om,” sagde konen og den anden søn,” en tredjedel af sytten er skam ikke 6 hele køer, men kun 5 og en luns af den sjette. Så nøjes du med 5, for vi var enige om ikke at slagte nogle af fars 17 køer.”
”Lad mig se hvad far har skrevet, at jeg skal arve. Kun en niendedel af alle hans køer. Det var ikke meget. Der kan ikke engang blive to hele køer til mig. For så vidt jeg kan regne ud er en niendedel af sytten ikke engang to hele køer.”
Hold da op hvor blev de uvenner. De skændtes i tre dage om hvordan de skulle dele de 17 køer. Men ingen ville give sig. Alle følte de blev snydt. Men de sytten køer var lige glad. De stod i den varme stald og tyggede drøv.
”Vi må altså gøre noget,” sagde de alle tre. Konen gik ind til telefonen og ringede til sognerådsformanden. Da han hørte hvad de var blevet uvenner om lovede han at komme med det samme. Og det var godt han kom. For nu var konen og hendes to sønner så uvenner, at de råbte og skreg og skældte hinanden ud med alle de værste ord der fandtes i alfabetet.
” Prøv at se her folkens,” sagde sognerådsformanden, da han kom.. ”Prøv at se her hvad jeg har taget med. Min gamle gedebuk som er det eneste dyr jeg ejer. Jeg har tit ønsket, at det var en ko i stedet for. Men en gedebuk er en gedebuk og bliver aldrig til en ko. ”Han kløede den mellem hornene. Mest for at vinde tid og for at gemytterne skulle lægge sig.
”I har 17 køer som skal deles.” Han tænkte sig længe om. ”Kom, vi lukker alle jeres 17 dyr ud på marken.” Og da køerne alligevel skulle ud, var det ingen sag at få dem anbragt inden for det elektriske hegn. ”Se nu lukker jeg min gamle gedebuk ind til jeres 17 køer, så skal i bare se hvad der sker.”
De stod længe og så på dyrene. Alle græssede fredeligt på marken. ”Se, hvor de alle forliges pænt, selv om der er en gedebuk i mellem dem. Jeg tror at køerne tænker, at det er en mærkelig ko, der er kommet ind til dem. Hvis køerne synes at gedebukken ligner en ko, kan vi da let med vores fantasi forestille os at gedebukken er en ko. Prøv nu at tælle dem.”
”Ja nu går der altså 18 dyr inde på marken” sagde konen. ”Jeg kan let forestille mig, at der går 18 køer inde på marken.” ”Jamen, nu der går 18 dyr inde på marken kan du da let tage de 9 som du skal have.” Hun tog sine 9 køer og trak ind i stalden. ”Nu synes jeg du skal tage de 6 du skal have,” sagde han til den ældste søn. Det lod han sig ikke sige to gange, så han skyndte sig ind på marken og fandt sine 6 køer.
” Det er godt vi er kommet af med de 15 køer, så gå du ind og hent de sidste to og tag dem med til Holstebro, sagde sognerådsformanden til den anden søn.”
”Jamen hvad skal vi stille op med gedebukken,” sagde de alle i kor.
”Det skal i ikke tænke på, den tager jeg med mig hjem igen. Nu har den jo gået og troet at den var en ko. Så nu må den hjem til mig og være gedebuk igen.”
