”Skal vi ikke handle i Fakta i dag,” spurgte min kone og skrev de sidste ting på huskesedlen. Det var jeg lige med på for jeg havde i fjernsynet set deres reklame med at det kun tager 5 minutter at handle i Fakta.
Så de 5 minutter kunne jeg godt afse af min kostbare tid. Ja, tid er nu noget mærkeligt noget, for da jeg i morges ville kysse mine børn farvel inden de gik i skole opdagede jeg at den ældste var blevet 47 år. Så 5 minutter er jo ikke lang tid, og det kunne være sjovt at komme ind i Fakta forretningen. Alle sagde det var en lys og venlig forretning, og varerne var sat en ekstra tand ned på grund af-. Ja, på grund af, at de er billige i Fakta.
Jeg smed et par kasser med tomme flasker ind bag i bilen. Havde jeg virkelig drukket to hele kasser øl i den sidste tid, men det havde jo også været varmt i vejret i lang tid. Så det var vel ikke så slemt når man tog i betragtning, at det var Super-Brugsens de billige Krone øl. Ja, så var det vel ikke så slemt. Og de smagte for resten ganske udmærket.
Allerede uden for forretningen kunne man se, at det var en Fakta forretning på grund af de indkøbsvogne, der stod Fakta på, for indkøbsvognene var låst fast til hinanden. Man skulle komme en tier eller en tyver ind i et hul i sådan en kasse, der var anbragt på styret. Jeg nøjedes med at komme en tier i, for som jeg sagde til dem der hjalp mig med at få vognen fri, ville jeg ikke ofre tyve kroner på at låne en vogn.
Der var ingen der sagde noget, så jeg læssede kasserne med de tomme flasker og kørte ind i forretningen, hvor der var masser af kunder. Men ingen flaskeautomat !!. D a jeg spurgte hvor flaskeautomaten var, fik jeg den besked, at jeg skulle aflevere de tomme flasker inden jeg kom ind i forretningen. Så jeg stillede mig pænt i kø ved kasseapparatet for at komme ud af forretningen igen. Nu var de to minutter gået. Jeg så på mit ur, der viste to minutter over elleve.
Kassedamen kiggede langt efter mig, da jeg smuttede ud gennem kasseapparatet med to kasser med tomme flasker i.
Lidt længere henne opdagede jeg indgangen til flaskeautomaten. Maskinen stod og blinkede ;
” Klar til tomme flasker og kasser”. Der stod heldigvis en anden kunde og puttede tomme flasker ind i uhyret, så jeg kunne se hvordan det skulle gøres. Og da det blev min tur smak jeg elegant den ene kasse med tomme flasker ind i et stort hul forneden i maskinen. Men hvad skete. Uhyret begyndte at blinke og gav en mærkelig lyd fra sig. Og på dataskærmen læste jeg følgende besked: ” Vær venlig at fjerne den uønskede kasse. ”Jeg troede at kassen var sat skævt ind, så jeg gav den et ekstra skub indad, men det fik maskinen til at skubbe kassen ud, så den havnede på min ene fod. ” Nej, kan du så lade være med sådan noget pjat din balstyrige krabat,” kunne jeg ikke lade være med at sige og herpede kassen ind med et snuptag, med det resultat, at maskinen blinkede og gav lyd fra sig og selve databeskeden blev tydeligere og ordene”. Vær venlig at fjerne den uønskede kasse”, stod og blinkede. Og da jeg trykkede kassen indad med min ene fod, kan det nok være at der kom liv i maskinen. Den kylede den uønskede kasse ud så det var kun et held at jeg ikke blev alvorlig skadet derved. ” Jeg skulle have taget sikkerhedsskoene på”, sagde jeg til en ung mand, der var kommet til på grund af larmen og støjen fra den vrede maskine. ”Den vil sku ikke have mine tomme flasker.”
”Ja, men det er fordi du har købt dine to kasser øl i Super- brugsen,” sagde en ung mand, mens han smed sin kasse med tomme flasker ind i maskinen. Og mens jeg så måbende til forsvandt kassen med tomme flasker ind i maskinen, der nu stod og blinkede gemytligt og viste ordene :
”Vent på bon.” Og lidt efter viste den flinke maskine : ”Husk deres bon.”
Men det var dog en forbistret klog maskine Fakta havde, når den helt af sig selv kunne regne ud, at jeg havde købt mine to kasser øl i Super- Brugsen.
Jeg så på uret. Nu var de 5 minutter gået. Og jeg var endnu ikke kommet ind i forretningen. I skarp trav løb jeg over til Super- Brugsens flaskeautomat, der snuppede de to kasser med tomme flasker uden at kny.
Nu var det blevet spændende. Kunne jeg nå at handle i Fakta i løbet af fem minutter.? Jeg prøvede igen. Stillede mig op foran indgangen og så på uret, der viste 8 minutter over elleve. Jeg gik rask ind i forretningen. Tog først to poser med pottemuld, og en masse andre varer, der så billige og fristende ud. 4 minutter var gået. Jeg gik til kassen. Jeg glædede mig. Det kunne lade sig gøre på 5 minutter, så deres reklame i fjernsynet passede perfekt. Tre kunder ved kassen og så var det min tur. Jeg lagde de forskellige ting på båndet, der kørte mine varer fremad til de alle var betalt. Dog manglede jeg de to 20 liters sække med pottemuld. ”Vil du have de to sække op over båndet, spurgte jeg Henriette, der sad ved kassen. Jo, hun havde et navneskilt på, så jeg ved hun hedder Henriette. Hun nikkede. Jeg så på uret. Fire minutter og tyve sekunder. Jeg rakte den ene pose op til hende. Jeg så ikke, at posen var åben i den ene ende. Og det var endda den ende der vendte nedad. 20 liter pottemuld spredtes ud over mine nyindkøbte varer og ned i maskineriet, selv om Henriette var hurtig til at stoppe båndet. Men ak for sent. Alt for sent.
Men jeg har ikke opgivet endnu. Det må kunne lykkes at handle i Fakta på 5 minutter når de siger det.
Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at stille mig op uden for forretningsdøren, da jeg endelig blev færdig med mit indkøb Jeg ville se hvor lang tid det tog for de andre kunder, der gik ind. Og minsandten om de ikke kom ud igen med deres indkøbsvogne fulde af varer nøjagtig fire minutter og femogtredive sekunder efter. Så det er rigtigt.
Og på min bon står endda skrevet :
TAK FOR BESØGET
Det ta´r kun 5 minutter.
© Bent Kristiansen
Dianalundvej 6
4293 Dianalund
tlf. 58 26 02 42
