Herved vil jeg sige tak for det billede i tog af mig, mens jeg kørte i min nye Skoda Fabia. Jeg synes dog godt nok at prisen på 1000 kr for et almindelig sort hvid billede var lige i overkanten, så jeg sender jer et flot farvebillede af mig selv med kasket og det hele på.
Det var min kone, der sad på passagersædet ved siden af mig. Og man kan da godt sige at tiden har forandret alt. Jeg husker endnu da vi for mange år siden kørte derud ad i min gamle Skoda og motoren lå bagi. Det husker min kone også på vores tur i den nye Fabia, hvor hun brokkede sig over at jeg ikke længere sad så tæt på hende. Men jeg forklarede at det var hende der var rykket væk fra mig, for jeg sad som sædvanlig over for rat, gear, kobling og bremser. Og hun erindrede også, at jeg godt kunne finde på at give hende et kys i ny og næ, når trafikforholdene var ordentlige. ”Det gør du heller aldrig mere,” sagde hun bebrejdende. Men så måtte jeg også fortælle, at den her bil kørte noget stærkere og der var meget trafik på vejen og jeg turde ikke dreje hovedet så meget. Og hvis det var hendes mening, at jeg skulle give hende et kys måtte hun da om på forsædet og ikke sidde og surmule på bagsædet.
Kørekortet skal fornyes:
Jeg bakkede ud af carporten og satte bilen i første gear, så grus og småsten fløj om ørerne på mig. Det er godt at have lidt fart på forbi naboen, der altid står i vinduet og holder øje med om jeg kommer godt af sted. Jeg snittede kantstenen for enden af vejen. Det er da også utroligt så smal vejen er blevet de sidste par år. Og sikke en trafik der er på den store vej jeg skal ud på. Her skal jeg i hvert fald passe på, for de plejer at køre stærkt, og det er ikke altid de holder tilbage for mig. Så nogle gange må jeg bakke tilbage igen for at gøre plads til de andre.
Det er næsten altid unge mennesker i deres firehjulstrækkere, der fylder så meget af vejen, at der næsten ikke er plads til mig. Og hvor kan de brokke sig og tude i hornet, når jeg kommer for tæt på, som om de er bange for, at jeg skal ridse lakken på deres store biler. Men der er heldigvis ikke sket noget alvorligt endnu, og nu har jeg snart kørt ud af den indkørsel i 40 år, så folk må da vide, at de skal passe på, når jeg tager det store sving ud i den myldrende trafik.
Og så vil de have at jeg skal have fornyet mit kørekort. Som om det gamle ikke er godt nok. Og det har jeg dog haft i adskillige år. Og selv om jeg er kommet godt op i årene er jeg dog stadig elitebilist og har kørt bil og traktor i mange år. Der er for resten ikke meget forskel på at køre bil og traktor. Det går næsten lige stærkt, og så er der den fordel ved at køre traktor, at de andre på landevejen passer bedre på og næsten aldrig truer ad mig og holder sig pænt bagved.
Hvorfor de somme tider truer af mig når de overhaler mig i min Skoda har jeg aldrig fundet ud af. Men det er nok de unge lømler, der drøner ud ad landevejen til fare for sig selv og andre. De kan vel pænt holde sig bagved, de har vel tid nok. Men de skal vel i biografen eller på kærestebesøg.
Jeg skal først ind på lægehuset. Det nymodens pjat. Det var da bedre med den gamle doktor Knudsen, der selv kom cyklende, bare man ringede efter ham. Jo, det var meget lettere. Og så kunne man da altid få en dram og snakke om kørekort og lægeattest. Jeg ved da godt, at doktor Knudsen sagde, at han altid kørte på cykelstien og altid sprang af cyklen og løb ind over markerne når jeg nærmede mig. Men jeg tror det var for sjovt, at han sagde sådan, for det plejer at være let at få kørekortet fornyet hos ham.
Og for resten er det ikke en særlig god ide at køre på cykelstien selv om doktor Knudsen holder sig derinde. Men han er selvfølgelig på cykel. Og selvom Skodaen er en forholdsvis lille bil og let kan køre på cykelstien, faldt det ikke i god jord , da der kom en patruljevogn forbi, og selv om Skodaen holdt sig pænt bag ved de par cyklister, og jeg kun brugte hornet en enkelt gang for at loppe dem lidt op. Ja, så blev slikpinden, altså stopsignalet stukket ud ad vinduet og Skodaen blev undersøgt på kryds og tværs. Og jeg måtte skam pænt blæse i ballon og stå på eet ben og sige en remse fra min skoletid.
Jo, det er derfor kørekortet skal fornyes. Og det skal selvfølgelig forgå på det nye lægecenter, hvor doktor Knudsen ikke er i nærheden. Der er sikkert en ung kvindelig læge der siger: ”Værsgo at lægge tøjet.” Jo, jo, man skal være forberedt på alt i den moderne verden vi lever i. Behøves man virkelig at lægge tøjet bare for at få sit kørekort fornyet. Jeg har trods alt aldrig set nogle køre nøgne rundt, selv om de unge tit ikke har ret meget tøj på.
Nå, men så galt går det vel heller ikke. Bare jeg kan komme ind ad den snævre indkørsel til lægehuset. Det er da også en mærkelig sted at parkere lige midt i det hele. Det så ellers ud til at være plads nok mellem varevognen og Toyotaen. Uha, sikke en skurrende lyd. Det kom mest ovre fra den side, der vender væk fra rattet. Men det er nu ikke let at have overblik ovre i den side hvor min kone plejer at sidde.
Jeg håber ikke bulen blev for stor og den smule maling kan da let købes hos isenkræmmeren. Ja, det er let at stå uden for og give gode råd. De skulle egentlig selv sidde ved rattet i den situation. Det er som om de to biler er rykket endnu tættere sammen.
Bak, bak, er der nogen der råber, og for ikke at blive uvenner med dem, er det ikke andet at gøre end at bakke lidt. Forsigtig, forsigtig for det er som om noget holder igen. Så der er ikke andet at gøre end give fuld gas og slippe koblingen lige så langsom, som jeg nu kan, når ens ben ryster som espeløv under mig.
Pludselig er Skodaen fri. Fri som en fugl. Og nu foretager den et hop baglæns hen i cykelstativet. Hvor der før stod et par helt nye cykler. Det kan da godt være at en cykelhandler kan få dem til at køre igen formedelst en stor sum penge. For resten var de heller ikke lette at få øje på. Det var meget lettere under krigen, hvor både forskærm og bagskærm var tydeligt afmærket med hvid farve. Den ulejlighed kunne de da godt have gjort sig i dag. Så var der måske ikke sket så stor materiel skade, som der stod i rapporten, da politiet blev tilkaldt.
Min Skoda havde kun mistet den forreste kofanger. Foruden en bule bagi og udstødningsrøret knækket. To ødelagte cykler og to små ridser på varebilen og den anden bil, der holdt alt for tæt på hinanden
Alt i alt billigt sluppet.
Og en anden gang skal øvrigheden nok lade være med at indkalde mig til fornyelse af mit kørekort blot fordi jeg bliver 74 år.
