BRUGER  
  Log ind  
  Registrer  
  Medlemmer  

<< Varmerekord for en januar måned??   |   Hjem   |   Da landbruget kom til Åmosen >>

Brev til Leo

Niløse den 19 december år 2000

Kære Leo, Karsten og Tikka

Hermed får i en lille hilsen fra Niløse for at vi kan fortælle, hvordan vi har det. Jeg skriver brevet så langsomt som jeg kan, så i rigtig kan nyde brevet. Så kan I også læse brevet så langsomt som muligt, for at få tiden til at gå på en fornuftig måde.

MERE...

Jeg håber vi får en god jul i år. Lidt bedre end sidste år. For da sad jeg på wc fra juleaften og langt ind i det nye år, for der var en eller anden der havde kommet amerikansk olie i den øl jeg drak juleaften, så jeg turde ikke forlade badeværelset i 14 dage.
Helga og Børge er flyttet fra deres hus og over i et bofællesskab. Der er vaskemaskine i den nye lejlighed. Den står ude i badeværelset. I sidste uge puttede de fem skjorter ned i den og trak i snoren og hørte den starte. Men de har endnu ikke fået deres skjorter retur, men moderne er det i sådant et bofællesskab. Børge mente, at med den tid der er gået, må de også være nystrøgne når de kommer retur.
I sidste uge regnede det kun to gange. Først hele søndag, mandag og tirsdag, derefter blæste der en strid vind om onsdagen, så naboen sagde, at hans enlige høne lagde det samme æg fire gange. Og så regnede det igen torsdag, fredag og lørdag.
Lasse er lige blevet klippet. Og for at de skulle spare penge klippede Tine ham selv hjemme i køkkenet. Det var han ikke tilfreds med. For han sagde bagefter, at hans hår blev kortere og kortere, og at han selv blev grimmere og grimmere. Men det var nok kun noget han sagde.


Med kærlig hilsen
mor og far i Niløse

image


Indsendt af: Bent Kristiansen den 12/01 - 07 | 8:43 | Profil        

Kommentarer



Kontakt mig, når nogen svarer på dette indlæg?