BRUGER  
  Log ind  
  Registrer  
  Medlemmer  

<< Niløse Alternativ Messe 2012   |   Hjem   |   Niløse Aktuelt 2012/13 er på gaden >>

Bollerne?

image
En bolle historie fra husmandsstedet.
Eller skal historien kun hedde - BOLLERNE
Hver tirsdag kommer Inge og John på husmandsstedet og bager boller. Det har de gjort hver tirsdag i snart mange år. Det er så populært at mange gæster og frivillige kommer på husmandsstedet bare for at få en bid af de lækre boller, som bliver bagt i ovnen på det gamle komfur, der gløder af varme og dufter af nybagte boller og en duft af kaffe med Ricks.

MERE...

Denne tirsdag blev bollerne lavet med ekstra omhu. Først rørt sammen i en skål med alle de remedier, der er i sådan nogle velsmagende boller. Senere blev de rullet ud i passende størrelser og sat til hævning, for derefter med et snuptag at blive anbragt i den glohede ovn i komfuret.
Så er det bare med at vente til de lækre boller blev gyldenbrune, og med lidt forsigtighed blev bollerne taget ud af den glohede ovn og sat til afsvaling på brændekassen, der indeholder de træstykker, som det gamle komfur bliver varmet op ved.
Men da skete der noget besynderligt, som boller normalt ikke bliver udsat for.
image
Smeden kom svedig og træt og som han plejer sætter han sig på brændekassen uden at tænke på at under viskestykket stod de nybagte boller til afsvaling.
” Phu ha, hvor har i det varmt her i køkkenet i dag”, siger han mens han tørrer sin pande med en stærk smedehånd. Lidt efter føjer han til. ” Har i også ild i brændekassen i dag” råber han og springer op og tager sig til sin glohede bagdel.
Så først kom Inge og John i tanker om de varme boller, der er trykket hel flade.
Samtidig kommer nogle børn på besøg, der havde glædet sig til at smage de lækre boller. ”Ok de kan sagtens spises siger én af drengene, ” vi kalder dem bare pandekager i stedet for. Og for resten smager de meget bedre end dem vi plejer at få.”
Og da børnene hørte historien om den uheldige smed var der een af pigerne der udbrød : Jeg kender et ordsprog der siger. At når enden er god er alting godt. For eftertiden kan vi sige: ”Når enden er varm er alting godt.”

Bent Kristiansen


Indsendt af: Bent Kristiansen den 19/09 - 12 | 10:16 | Profil        

Kommentarer



Kontakt mig, når nogen svarer på dette indlæg?