Efter nogle år købte vi det lille landsted over for Kongstedlund mejeri, der var Pouls fars fødehjem. Men landbruget og et fuldtidsjob blev snart for meget. Så da damefrisøren flyttede fra byen fandt vi vores drømmehus midt i Niløse, hvor vi har boet i 28 år. Hvor var vi glade for det hus. Men børnene er for længst flyttet hjemmefra og Poul er død.
Og alle de trapper som vi før løb op og ned ad. Ja, de er næsten uoverkommelige, så da jeg fandt ud af at kommunen ville beholde de ældreboliger, som ligger i Niløse slog jeg til med det samme.
Hvor var det godt jeg kunne blive i Niløse, selv om jeg må rejse fra mine gode naboer på Kongstedvej. ”Men så bliver vi jo naboer,” sagde Meta trøstende engang vi kørte fra Holbæk efter at have været ude at optræde med de andre kåde pangsjonister.
Og Marina fortæller videre, at hun har stor glæde ved at være med i vores gruppe på 10-12 pensionister, der tager ud på plejehjem, dagcentre og andre steder hvor vi optræder med små erindringsspil. For ikke at tale om Andelslandsbyen Nyvang, hvor vi ofte er gæst på husmandstedet og fortæller erindringer og historier.