1
Når jeg går mig en tur
og ser de store marker
af bølgende korn.
Da ser jeg en blomst
der står på lur
så skær og fin
og så tindrende blå
som et genskær af hav og himmel.
Du er lykkelig du
der får lov til at stå
midt i kornets bølgende vrimmel.
2
Jeg tænker kun lidt
og plukker dig blidt
for om dig står
de røde valmuer
som et himmelsk purpurtæppe.
Men giv mig min blomst
så strunk og så flot
som står midt i kornet
så tindrende blå
som et genskær af himmel og hav
du er lykkelig blot
du får lov til at stå
midt i kornet
der skinner som rav.
3
Jeg ser ind i dit øje så blå
der græder endnu
af dug der faldt
i morges før solen stod op,
men du stråler endnu
så himmelblå
som et himmelsk blomstertæpe
for hvad var kornet uden du
min skønne blomst
der græder endnu
af dug der faldt
i nattens løb
mens månen gik over marken
©Bent Kristiansen
