Byvandring i Niløse pinselørdag den 22. maj 2010
Klokken 13 mødtes ca. 60 mennesker ved kirkens parkeringsplads. Kaj kom med en vogn med to flotte heste for til dem der havde lyst til en køretur, mens vi andre gik på vores gå ben.
Poul Erik Jensen begyndte sin fortælling om den gang Niløse var en driftig by med mange forretninger og virksomheder.
MERE...
Hvis vi begynder ved de gamles hjem (nu Niløseholm), så blev bygningen brugt som alderdomshjem, senere var det et hjem for psykisk syge og nu er der unge mennesker med lidt tilpasningsvanskeligheder der bor der for at kunne flyve videre i deres tilværelse.
I næste hus boede Ejner og Margrete. Ejner var pedel på den nye skole, der blev bygget uden for Niløse i 1955.
I næste hus var der saddelmagerværksted i kælderen og apotek udsalg. Senere købte mejeriet huset og lavede to lejligheder til deres mejerister.
Jeg beskriver, at vi flyttede ind i huset og boede der fra 29 april 1961 til november 1966:
NILØSE DEN 29 APRIL 1961
Den 29 april 1961 holdt vi uden for 9 Huset i Niløse med et stort flyttelæs som vi havde lejet Knud Brixtofte til at køre for os for 100 kroner. Ude i haven lå Erling og Inger og slængede sig på græsplænen. Det var dem der boede oven på i det toetagers hus der blev vort hjem de næste 6 år. Vi blev budt på en øl og det kunne vi godt trænge til oven på den anstrengende køretur fra Strøby, hvor Ove og jeg sad på ladet mens Grete og Leo og Alf sad inde i førerhuset sammen med Knud Brixtofte. Alt hvad vi ejede havde vi på lastbilen. Det eneste der ikke var plads til var savbukken for den troede vi ikke vi fik brug for. Men det skulle vise sig, at den var noget vi kom til at savne ret hurtigt, for vi fyrede med brænde nede i kælderen til begge lejligheder.
Det var mejeriet der ejede huset vi boede i. Der var et navneskilt på huset, der viste at huset var opkaldt efter ost vi lavede på mejeriet ( 9 HUSET ) Vi gav 75 kroner om måneden for den nederste lejlighed. På første sal var der en lille lejlighed som skiftende beboere boede i i kortere eller længere tid. Vi havde fælles fyr-og vaskerum i kælderen og så deltes vi om haven så godt vi kunne.
Mejeriet satte sit præg på byen.
Rundt om lå der huse som mejeriet ejede og som var beboet af folk, der arbejdede på mejeriet. Så der var forholdsvis mange unge mennesker i byen. To købmænd. En slagter. Bageriudsalg. Skomager. Skrædder. Tømrer og snedkerværksted. Damefrisør. Herrefrisør. Entreprenør. Ja, der var nok flere forretninger end dem jeg har nævnt.
Poul Erik er god til at fortælle, så vi ca. 60 mennesker kunne let følge med i hvad der skete i husene dengang i 30-40 og 50erne her i Niløse.
Det gamle bindingsværkshus som Mathilde boede i blev købt af Tobiasen og revet ned. Leo, vores søn fandt hurtigt ind til Mathilde og løb til købmanden for hende for at tjene en 25 øre og når han kom tilbage med varerne havde Mathilde bagt pandekager. Leo begyndte senere at komme ned til Bedste, Jens Hansens kone, der boede der hvor Blikkenslager Christoffersen før havde sin virksomhed med forretning og fortinneri.
Ja, der dukker mange erindringer frem under sådan en byrundtur.
Poul Erik fortalte meget mere om de huse på Kongstedvej, hvor der både var Hjulmand,Karetmager Pensionat, Tømrer, Smed, Skomager, Skrædder, Farvehandel, Niløsegården med storkerede på taget, hvor der engang var to hanner om en stakkels storkehun, hvor en behjertet mand ville skyde den ene han stork, men ramte hunnen. Ja, mange små historier.
Egon, der boede i nærheden af gadekæret stod nede ved gadekæret, da en mand kommer cyklende forbi og siger ” Goddag Skide godt Egon.” Hvorpå Egon siger: ” Jeg håber du punkterer” Hvad siger du, råber manden. ”Ja, jeg siger, at jeg håber du punkterer” ”Ja det sagde du to gange, svarede manden. Hvorpå Egon siger ” Ja, jeg håber også du punkterer på begge hjul.”
Efter at have fortalt lidt om Nørgaard Poulsens gartneri kommer jeg i tanker om, at
vores hus, som vi byggede i 1966, ligger på det gamle gartneri jord:
Da vi havde boet i huset i 6 år fandt jeg ud af, at jeg som mejerist kunne få et billigt lån og bygge en landarbejder bolig. Og da Jørgen Rasmussen købte det gamle gartnerjord og gerne ville sælge et par byggegrunde, var jeg ikke længe om at slå til. I november 1966 flyttede vi ind i huset. Vi havde givet 3000 kroner for grunden, og da vi yderligere gav 1000 kroner blev jorden udstykket og vi blev tilsluttet Niløses kloaksystem og vejen blev lavet. Alt det fik vi for 4000 kroner. Vi lånte 48000 i Hypotekbanken og det slog næsten til, så vi kunne bygge huset. Jørgen Rasmussen, som vi købte grunden af var en ældre landmand, der havde haft et lille husmandssted ude på Holmen. Nu ville de sælge husmandsstedet og byggede et hus på den ene grund. Og udstykkede de andre grunde med noget besvær til Knud Nielsen og os. Vi måtte en tur til Holbæk og bede om tilladelse til at udstykke grundene. Men det gik.
Så gik vi op ad Bygaden.
Den gamle købmandsgård nede ved gadekæret, der nu kun rummer beboelse var førhen forretning og beboelse og i den ene ende lå det gamle kommunekontor. Op ad det hus lå den gamle skole og næste hus var så det nye kommunekontor, der nu næsten ligger hen som en ubeboet bygning, hvor ejeren kun kommer nogle få gange om året.
Overfor ligger Kirkebakkegården hvor Kaj bor med sine flotte heste og ved siden af ligger det gamle Drive Inn, som førhen var en gård:
Nidløse mellem 1940 til 1942
Købmand Wøldike ved gadekæret, der var på et tidspunkt benzinstandere udenfor ved gavlen
Købmand Laurids Christensen
Niels Olsens Gård (Fanden skidme Niels)havde fælles udkørsel med Kirkebakkegården, som ejedes af Munk og havde Madelung til bestyrer.
Den gamle blikkenslager Christoffersen
Mathilde
Store eller lange Aksel
Postgården Store og lille Bjørn
Møbelforretning Tobiasen med et lille savværk bagved
Skomager
Jens Hansen, entreprenør
Niløsegården gartneri med 2 drivhuse. Havde mange køer (Ca. 100)?, der om sommeren blev malket i Verup mose. Den gale ko kom farende og jagede malkepigerne. En rask fodermester slog koen på panden så den døde. 7-8 spand heste. Og ca. 30 mand om sommeren. Hestene blev vandet i gadekæret.
Fortalt til Bent Kristiansen af BØRGE MADSEN som var karl på Tvebjerggården, der lå midt i Niløse i 1942 og som kan ses på et lille fotografi fra 1942 i bogen” Niløse i billeder” på side 31, som danner grundlaget for Poul Eriks fortællinger, som fortsætter med skrædder Mikkelsen, der spyttede langspyt og hunden snuppede skråen.
Købmand med benzinstandere uden for.
Brød Jens og urmager, der hvor Gurli bor i dag. Urmageren var flink og lappede min kones cykel en dag for mange år siden, hvor hun kom trækkende med sin punkterede cykel. Og uret uden for viste kun at klokken var fire, da Jørgen Rasmussen cyklede forbi en sommermorgen for at komme på arbejde på Orebo Teglværk, så han vendte om og gik i seng igen og sov et par timer.
Bakkely brødudsalg hvor man først i 50erne kunne sidde og se fjernsyn mod at man købte en halv stang wienerbrød for 40 øre.
Slagteren og hans kone solgte kød og flæsk, selv om folk sagde, at det næsten var hurtigere at køre til slagteren i Dianalund for at blive ekspederet.
Der lå en manufakturforretning ved siden af, der også havde et apotekerudsalg.
Nu er rundvisningen til dels slut, jo, der var også en barber, der brugte masser af brillantine tilsat lavendler, som blev smurt i håret med rund hånd så det drev ned ad kinderne, jo det var en interessant byvandring fortalt af Poul Erik Jensen og jeg har så lagt nogle egne oplevelser med i den interessante tur, der endte i Præstegården, hvor en stuvende fuld konfirmandstue dannede rammen om en hyggelig afslutning med kaffe og kage.
______
Dagen efter, altså den 23, gik jeg med mit fotografi apparat og tog billeder først på den ene side og så på den anden side af vejen.
Disse foto kommer snart på nettet.
