ANDEHUSET BLIVER MALET.

I lørdags var der stor komsammen ved Niløse gadekær.

Folk fra nær og fjern kom for at overvære at andehuset midt i gadekæret skulle have en omgang maling.
Alt var så idyllisk. Ænderne plaskede intetanende i vandet. Ja, der var endda en andemor, der præsenterede et kuld nyfødte ællinger, der pilede rundt i vandet mellem gummibåden og kanoen, der blev padlet frem og tilbage for at bringe de udvalgte malere med pensler og hvid og rød maling over til andehuset på øen midt i gadekæret, mens vi andre smovsede os med rundstykker med te og kaffe til.
Ja, selv fiskehejren kom flyvende fra Åmosen for at deltage i al den ståhej nede ved dens idylliske gadekær. Den holdt sig svævende for at holde øje med, hvad der skete. Den forstod ikke helt om det var meningen, at andehuset skulle sælges, for til sin skræk så den et ”til salg skilt” stå på andeøen efter at malerne havde gjort deres arbejde, og forvandlet det slidte andehus til en funklende perle midt på øen. Ja, det kunne godt have stået i salgsannoncen, men bare de ikke sælger min sten, som jeg står på fra morgen til aften for at fange én af de mange fisk, der befinder sig i mit idylliske gadekær, tænkte den, mens den foldede vingerne sammen og landede elegant på sin sten. Men det var først efter vi alle var gået hjem. Nu, havde den fred til at fiske, så den stod stiv som en stenstøtte og stirrede uafbrudt ned i vandet for at få øje på sin middagsmad. Dog kunne den ikke lade være med at skæve hen til det flotte nymalede andehus, mens ænderne og de små nyfødte ællinger plaskede i vandet omkring den.
Hvor var det idyllerisk.