Computermusen.

Den lille mus blev født langt ude på landet. Dens forældre havde fundet et fredeligt sted lige midt på en mark. De havde lavet den lune rede i kanten af en høstak. Og sammen med tre andre blev den lille mus født. Når det var koldt lå moderen og varmede dem og de første dage fik de mælk hos moderen. Men det varede ikke længe, så kunne de selv kravle ud af reden og gå på opdagelse.

Der var mange farer for sådan en lille mus, så de havde fået strenge ordrer om at passe på og gemme sig, hvis de hørte den mindste lyd. Den lille mus skulle nok passe på. Den var bange for alt, hvad der rørte sig.. Det var nok også derfor den overlevede den første farlige tid ude på marken.
Da der var gået nogen tid sagde museforældrene til dem, at nu kunne de ikke længere bo hjemme i den lune bolig, for nu skulle reden igen fyldes af et nyt kuld unger. Der var heller ikke så meget ved at være derhjemme længere, for hver gang de kom i nærheden af hinanden blev de uvenner og kom næsten altid op at slås. Det gad den lille mus ikke. Så en tidlig morgen sagde den farvel til hele sin familie. De blev ikke engang kede af det, så den lille mus tænkte at det var godt den havde besluttet at tage hjemmefra.
Den løb alt hvad den kunne hen over den åbne mark. Den passede godt på hele tiden og ved hver en lyd den ikke kendte, gemte den sig bag hver en jordknold eller lignende. Den var på vandring i flere dage. Der var mad nok den kunne spise.
En aften, lige før det blev mørkt, blev den meget forskrækket. Den havde set et par store gule øjne. Den nåede ikke at se nærmere på, hvad det var, så forskrækket blev den. Nu gjaldt det om at finde et skjulested i en fart. Den løb hen til nogle plastikrør, der lå stablet op mod en væg. Det var noget helt fremmedartet for den lille mus. men hvad skulle den gøre, katten var lige i hælene på den. Hurtigt smuttede den ind i røret. Den var reddet fra katten.
Men det var dog et modbydeligt sted den var kommet hen. Røret var langt, men ikke ret tykt, så den kunne kun lige være derinde. Katten snuste ind til den fra den ene ende af røret. Men musen kravlede bare lidt fremad. Så foer katten om på den anden side og hvæsede ind i røret. Men musen blev siddende midt i røret. Her var den i sikkerhed for katten.
Næste morgen blev der uro omkring rørene. Katten sad der endnu, da én af arbejderne fra fabrikken kom ud. Han kiggede på katten. Og da den ikke ville flytte sig, jog han den væk. Han skulle lige vide, at katten havde siddet der hele natten, bare for at fortælle, at der sad en mus inde i et af de rør, som skulle bruges inde på fabrikken. Manden tog en hel favnfuld af de rør. De vejede ikke ret meget. Manden smed dem på gulvet inde på fabrikken, og den lille mus slog sig lidt, da den ramte gulvet. Den var glad for at være sluppet ud af det trange rør og nu kunne bevæge sig igen, så den pilede hen af gulvet det bedste den havde lært. Det var en hel anden verden den var kommet ind i . ” Menneskenes verden ”.
Den verden menneskene levede i, var kun en verden for mennesker. Den ene computer efter den anden stod på rad og række. Ved hver eneste sad der et menneske og trykkede på forskellige taster. Ud af dem kom stribevis af papir med tal og bogstaver på. Dagene var fuldstændig ens. De kom om morgenen. Og når de havde siddet og trykket på tasterne hele dagen tog de hjem igen. Der skete aldrig noget.
Men pludselig lød der et skrig : ” En mus. En mus”. Så blev alt kaos. Mange sprang op på stolene. Men de mest modige løb alt hvad de kunne efter musen, der pilede op ad gangen mellem alle computerne. Til sidst smuttede den lille mus op i en stor bunke papkasser med træuld i. Her forblev den musestille til alle menneskene gik hjem.
Selv om musen vidste det var aften, blev der alligevel ikke mørkt, som ude på marken, hvor den var født. Her kunne man trykke på en kontakt og så var det lige så lyst som den lyseste solskinsdag ude på marken.
Da der havde været stille i meget lang tid, vovede den lille mus sig frem fra sit skjul. Der var meget at se på, men der var ikke meget at spise. Den løb rundt og kiggede på alle computerne, men de var ikke så spændende, nu de stod og var ude af drift alle sammen.
Pludselig hørte musen trin og klirren med nøgler. Det var nattevagten der gik sin runde. Han satte sig ved et af bordene og tog sin termokande frem. Men det allerbedste var madpakken. den herlige duft af ost og spegepølse. Det kunne musen ikke stå for og uden at tænke sig om, sad den pludselig oppe på bordet ved siden af lækkerierne. Manden blev ikke engang forskrækket. Han så ud til at være glad for lidt selskab, så han lagde nogle krummer på bordet, som musen spiste med velbehag.
Da de havde siddet lidt måtte nattevagten videre på sin tur. Men det var helt sikkert, at musen og ham var blevet gode venner.
Nu var musen mæt, så den gik på opdagelse igen. Den var så heldig at bag på én af computerne var der et lille hul. Det var én af køleribberne, der var knækket af. Den kunne lige smyge sig i gennem. Det var en hel anden verden. En verden fuld af ledninger og andre mærkværdige ting. Der var halvmørkt derinde. Men musen var så optaget af at undersøge det hele, at den helt glemte tiden.
Den blev meget forskrækket, da den pludselig stod badet i lys og det summede og knitrede overalt hvor den kiggede hen. Der blev også meget varmere derinde. Mange af tingene var så varme, at den ikke kunne røre ved dem. Den passede på ikke at komme til at røre ved noget.
Pigen der skrev på computeren havde travlt, så det klikkede og larmede ustandselig. Til sidst vidste musen ikke hvad den skulle, så da den så en tynd ledning, bed den sig godt fast i den og ruskede alt hvad den kunne. Det kildede lidt i tænderne på den ellers skete der ikke noget.
Musen blev ved at ruske i den. Og til sidst var det ligesom om computeren fik en anden lyd. Men det værste var, at hende der sad og skrev på computeren holdt op med at skrive. Hun stirrede forfærdet på dataskærmen, hvor hun lige havde skrevet en hel masse tal og bogstaver. Hun så tydeligt en tegning af en mus, der fyldte hele skærmen. Hun vidste ikke hvad hun skulle. Så derfor sad hun bare og stirrede på musen i lang tid.
Nu var musen blevet træt af at ruske i ledningen, selv om det kildede så sjovt i tænderne, så den slap ledningen. Og med det samme forsvandt billedet på skærmen. Alle tallene og bogstaverne kom frem igen. Pigen kunne ikke forstå, hvad der var sket. I pausen kunne hun ikke lade være med at fortælle det til sine arbejdskammerater. Men de lo alle af hende og sagde, at det var noget hun havde drømt. Hun havde nok tænkt så meget på den levende mus, som de havde set dagen i forvejen, at det var derfor hun havde set den på sin computerskærm. Der var også et vittigt hoved, der begyndte at kalde hende ”computermusen”.

Musen sad derinde og nu begyndte det hele forfra igen med lys, varme og larm. Men nu kunne det være nok tænkte den, og bed sig igen godt fast i den tynde ledning, der kildrede så dejligt i tænderne. Da den ruskede i ledningen skete der det samme som før. Pigen holdt op med at trykke på tasterne. Hun sad blot og kiggede på musens billede. Men denne her gang trykkede hun på den tast, der fik det der står på skærmen til at aftegne sig på papiret. Hun skyndte sig at se hvad der stod på papiret. Og hvad så hun. Den tydeligste aftegning af en mus med en ledning i munden.
Sikke en opstandelse der blev. Der blev sendt bud efter en montør. Men da han skruede bagbeklædningen af så musen sit snit til at stikke af. Og væk var den. Men nu blev der stillet fælder op alle steder, for man kunne ikke have en mus i disse menneskers verden. Men hende de kaldte for computermusen, kunne ikke lade være med at sætte billedet af musen op på sit skab. Og alle vennerne beundrede det smukke billede af en mus med en ledning i munden.
Det var ikke let for musen at undgå alle fælderne. For mange lugtede af ost og spegepølse. Men den havde besluttet sig til først at spise når dens ven nattevagten kom på besøg. Hen under midnat hørte den skridt og klirren med nøgler. Og da maden kom på bordet sad musen allerede og slikkede sig om munden. Den fik lov at spise sig mæt. Men nu tog nattevagten sin kasket af og lagde den forsigtig ned over musen. ” Du hører ikke til i vores verden ”, sagde han bedrøvet. Han var kommet til at synes så godt om musen, så han havde glædet sig meget til gensynet. Men han havde hørt om alt det den lille mus havde bedrevet hele dagen. Han havde også været henne og se det computerbillede pigen havde sat op på sit skab. Og han genkendte med det samme sin lille ven. Musen blev ikke spor bange da den lå under kasketten. Den blev forsigtig anbragt i en lille papæske. Og da nattevagten var færdig med sin rundtur, anbragte han papæsken bag på sin cykel, og kørte musen langt uden for byen
Her blev musen forsigtig sat ned på jorden. Den kendte alle lydene og lugten fra jorden kendte den også. Så det varede ikke længe før den følte at nu var den hjemme i sin egen verden igen. Den pilede hen over marken. Men den kunne ikke lade være med at vende sig om og kigge efter den flinke nattevagt, der igen havde sat sig på cyklen for at køre hjem.
Musen traf snart nogle andre små mus. Der var en hel masse af dem, for her var der ingen fjender der jagede dem. Til sidst byggede den en rede. Og den fik det første kuld unger. Tiden gik med at finde mad til ungerne og til sig selv. Men lige så snart den havde tid til, fortalte den historien om den gang den var havnet inde i en computer og var blevet en computermus. Der var ikke mange, der kunne fortælle sådan en spændende historie.
Uden for sin indgang havde den skrevet
” HER BOR COMPUTERMUSEN ” . Men det var skrevet med så små bogstaver, at det kun var de andre små mus, der kunne læse det.