Arbejdsmarkedet

Om at forlade arbejdsmarkedet
og gå på efterløn

DAMPTROMLEN.

Jeg gik ned på den store arbejdsplads
nysgerrig som jeg var.
Alle de store entreprenør maskiner
kørte på kryds og tværs.
Sikke en larm.
En stor damptromle kom imod mig.
Jeg hilste på manden
der som en lille myre
styrede de vældige kræfter
og de tonsvis af stål
som det grønne uhyre vejede.

Jeg gik forsigtig om bag
den kæmpehøje tromlende gigant
der trykkede det udspredte grus
sammen til en hård overflade.
Jeg var usynlig for den lille myre
der satte damptromlen i bakgear
og trykkede min fod ned i sandet.
Forfærdet så jeg min fod forsvinde
i det hårde sand.

Damptromlen fortsatte som om intet var hændt
mine ben forsvandt også ned i sandet.
Det var som om damptromlen fik en anden lyd
da den kørte over mine knæ.
Begge mine knæ.
Men maskinen fortsatte med en rasende brølen
som overdøvede alt.
Jeg så det hele som i slowmotion
alt forsvandt ned i det hårde sand
trykket ned af den tunge damptromle
der langsomt og ubønhørligt tromlede mig ned.

Det var som om min brystkasse
holdt igen på maskinen.
Det var måske mit hjertes sidste slag
der stoppede damptromlen
eller var det mine arme
der viklede sig om akselen
og stoppede maskinen
mens jeg kravlede væk
med hvert et ben brækket
i min mishandlede krop.

Jeg sneg mig væk som en slange.
Dog så jeg mig tilbage
og så aftrykket af min krop
i det hårde sand
mens jeg mavede mig væk
som en slange
der forlader paradisets have.

Ja i virkeligheden drømmer man :
Kommer jeg fra paradisets have
eller er jeg på vej dertil.