DANMARKS BEDSTE IDE`.

Jeg læste et sted,at man kunne deltage i en konkurrence i fjernsynet og vinde en masse penge, hvis man havde en god ide`.

Jeg lagde mit hoved i blød. Ikke bogstavelig talt. Men jeg begyndte at tænke. Kunne jeg være med i den konkurrence, for jeg tror da nok jeg har haft nogle gode ideer i tidens løb.

Min tid på Kongstedlund Mejeri, hvor vi fremstillede ca. 10 tons smør om dagen. Vi kærnede smør en seks –syv gange hver dag og hev smør ind og ud af de to kærner. Det gjorde vi i mange år. Så fandt jeg på at lade smørret blive derinde og fylde næste hold fløde oven i. Men den ide` kan jeg nok ikke vinde ret mange penge på. Men det gjorde arbejdsgangen meget nemmere. Det er også helt umuligt at slæbe al det smør ind til de tre dommere.

Min anden gode ide` fik jeg en dag på min spadseretur. Jeg havde læst i avisen, at man kunne vinde en masse penge, hvis man kunne afskaffe arbejdsløsheden. Der var på det tidspunkt 360 000 arbejdsløse i Danmark. Så hvorfor ikke fordele det arbejde der er, tænkte jeg. Fire deler tre personers arbejde. Ja, jeg skrev endda en lille Lakridsrulle historie om ideen.

Men den ide` er intet værd i dag, hvor næsten alle er i arbejde. Og man kan vel heller ikke slæbe en masse arbejdsløse ind foran de tre dommere i fjernsynet.

Men jeg kom i tanker om, at jeg stadig havde en mulighed foran de tre dommere.

Jeg har endnu en ide` selv om den aldrig er blevet rigtig gennemprøvet.

Jeg gik ud i udhuset og til min glæde stod min geniale opfindelse derude endnu i al sin enkelthed. Et fladt stykke bræt med en lille ridse savet med en løvsav. I ridsen havde jeg anbragt en Gillette barberblad. Altså sådan een man i vore dag sprætter tøj op med. Men som man i gamle dage, før den moderne barbermaskine blev opfundet, skrabede skægget af med. Genialt.

Sådant et skarpt blad havde jeg anbragt på det flade stykke bræt. Jeg vil endnu ikke fortælle, hvad ideen går ud på. Løsningen får i først, når jeg har været hos de tre dommere i fjernsynet og måske har fået patent på ideen.

På den store dag fandt jeg mig selv på vej med toget til København med en papkasse under armen. Jeg stillede mig i køen sammen med en masse andre mennesker, der så opfinderagtige ud. Kamerarerne snurrede, og den ene efter den anden kom ud igen. Nogle glade, men de fleste slukørede. Men alle havde deres opfindelse eller ide` med. Selv om der kun blev givet tre minutter til hver, var ventetiden lang. Men endelig blev det min tur. Jeg satte hurtigt papkassen foran de snurrende kameraer. Lukkede den op og fremviste min opfindelse. Et fladt stykke bræt på størrelse med en mobiltelefon, men med en ridse i, hvor der sad et skarpt barberblad. Hurtigt tog jeg et lille stykke ildelugtende ost frem af plastikposen og anbragte den tæt ved barberbladet. Ud af det lille bur hev jeg en skrækslagen mus. Men da musen lugtede osten forvandledes den til et lille dyr, der var på jagt efter mad, så som jeg havde planlagt, smuttede den op på brættet og stak hovedet ind over det skarpe barberblad og snittede halsen over på sig selv. Jeg skal da indrømme, at alt ikke gik som planlagt, for de forfærdede dommere noterede sig hurtigt, at muse fælden ikke virkede, for musens hals blev ikke skåret over på den måde. Men dommerne var da flinke nok. De sagde i hvert fald bagefter, at det nok ikke var Danmarks bedste ide`, men nok den skøreste. De sagde da også, at hvis jeg ville have den patenteret, måtte jeg nok forbedre den ikke så lidt endda. Så jeg nåede ikke frem til finalen.

Og finalen sad jeg og så på den anden aften. Sikke mange geniale ideer de tre dommere skal tage stilling til. Blandt andet dyr med tøj på. Og det er da også en god måde, at være gode ved dyrene på. Det stod i hvert fald i skærende kontrast til, at jeg prøvede at aflive en mus for åben skærm, så på en måde er jeg glad for, at min ide` ikke blev vist i fjernsynet, og at den ikke virkede optimalt. Men jeg kan da godt indrømme, at det ærgrer mig lidt, at den ikke virkede, da den skulle bestå sin prøve. Så nu kan jeg da fortælle, at jeg har forbedret den ikke så lidt endda, og en dag vil jeg afprøve den i praksis. Som sagt har jeg forbedret den, og selv om I ikke kan se billeder af det, vil jeg prøve at beskrive forbedringen efter bedste evne.

Altså.

Det flade bræt og barberbladet har jeg ikke lavet om på. Men osten. Ostestykket lader jeg være med at lægge op ad barberbladet, så når musen springer op på brættet og stikker hovedet ind over det skarpe barberblad. Siger den til sig selv." Nå, der er ingen ost til mig i dag," og ryster bedrøvet på hovedet, og skærer derved halsen over på sig selv. Men som sagt har jeg ikke afprøvet musefælden i praksis endnu.

Men både musen og jeg har haft en spændende oplevelse, selv om vi ikke nåede at komme i fjernsynet og blive valgt som Danmarks bedste ide`. Musen er glad for, at vi måtte nøjes med at blive Danmarks skøreste ide`.