Det Gamle Mejeri

Der er igen kommet liv i det gamle mejeri, hvor mejerister fremstillede smør og ost i tonsvis.
Tiden er ikke gået sporløs hen over de gamle bygninger, men en fornuftig renovering har dog gjort lokalerne lyse og indbydende.
Jeg gik derud søndag, hvor jeg læste på forskellige plakater om genbrug og loppemarkeder, hvor gamle brugte ting var til salg for små penge. Og det skal jeg love for.

En dreng stod lige inden for døren og solgte løs af det legetøj, der en gang var hans kæreste eje, men som han nu var vokset fra.
Han var hel ekset over at sælge en stor flot brandbil for kun 50 kroner Det kunne jeg ikke stå for.
Næste dag var jeg nysgerrig nok til at gå ud på mejeriet én gang mere for at snuse til den duft af fortid, som de store sale rummede. Der var stadig masser af genbrugs ting i alle størrelser og faconer. En yndig gul kjole hang på en bøjle og ventede på at blive solgt én gang til. Jeg så det gamle prismærke ikke var pillet af og viste at prisen havde været 595 kroner, men nu hvor den hang her ville den flinke dame kun have 50 kroner for dette vidunder af en gul kjole.
Jeg gik længe rundt og så på tingene, men jeg faldt dog ikke for fristelsen til at købe andre ting. Dog kunne jeg på hjemvejen ikke slippe tankerne om den flotte kjole. Hvordan mon den var havnet her. Jeg så den for mit indre blik, mens en stemme hviskede mig i øret:
Det kan jeg godt fortælle.
For et år siden blev jeg fremstillet på en fabrik sammen med en masse andre kjoler, der lignede mig på en prik. Jeg havnede i en butik sammen med nogle andre kjoler fra den samme fabrik. Men der var ingen andre der lignede mig, som jeg hang der gul og farvestrålende.
En dag blev jeg hevet ned af mit stativ og havnede i et prøverum sammen med en nydelig ung dame. Hun fortalte, hun skulle til fødselsdag og manglede lige netop en kjole ligesom mig. Da jeg så os i spejlet måtte jeg give hende ret. Jeg var som syet til hende. Vi så nydelige ud begge to. Jeg glædede mig allerede til at komme til fødselsdag sammen med hende. Størrelse 38. Pris 595 kroner. Sikke et fund. Hun betalte med glæde.
Jeg havnede på skabsdøren hjemme i hendes soveværelse. Allerede om aftenen skulle vi til fødselsdag. Nej, hvor jeg glædede mig. Det var meningen vi skulle køre med nogle andre. De skulle komme og hente os.
Da det ringede på døren var jeg ikke kommet på endnu. Men den unge dame tog resolut en slåbrok på og lukkede op. Et ungt par stod uden for døren. De blev vist ind i stuen. ”Nu skal du bare se hvad jeg har købt,” kvidrede den unge dame, der var kommet ind. Hun smed sin frakke og snurrede rundt så vi kunne se hendes nyerhvervelse. Jeg kunne ikke lade være med at skæve ud gennem dørsprækken. Og hvad så jeg. En kjole lige magen til mig selv. Jeg kunne se, at vi var kommet fra det samme stykke stof engang i sin tid på fabrikken.
Nej, at vi begge skulle til den samme fødselsdag. Jeg var ved at hoppe ud af bøjlen af glæde.
Men hvad skete der dog. Jeg blev diskret hængt ind i skabet. Og en anden gammel las af en kjole kom på i stedet for mig. Jeg nåede aldrig at komme til fødselsdag. Jeg hang inde i skabets mørke i meget lang tid. Mine sidemænd kom tit ud og blev luftet. Bare aldrig mig.
Men en dag blev det min tur. Men i stedet for at komme til fest, blev jeg puttet ned i en sort sæk. Så her hænger jeg så. Og det eneste jeg glæder mig til, er, at jeg måske endnu kan nå at komme til fest. Jeg har trods alt engang kostet 595 kroner.
Men nu kan jeg købes for 50 kroner. Men jeg er selvfølgelig kun en størrelse 38.

Jeg skal snart derud igen for at se om jeg kan få en størrelse 46.