1. april

MOTORVEJEN

Hvor var det mærkeligt at blive vækket her den 1. april år 2003...


Var det naboens hund. Eller var det den infernalske larm ude på gårdspladsen, der vækkede mig? Da jeg trak rullegardinet op, så jeg til min forfærdelse en stor gravemaskine på larvefødder og med ilden stående ud ad udstødningsrøret stå og snurre uden for sovekammervinduet. Jeg var ikke længe om at få tøj på og komme derud. "Hvad er det dog i laver," spurgte jeg én af de mange arbejdere, der gik rundt og så ihærdige ud. Jeg skyndte over til ham med den gule hjelm, og som nok var leder af alle de arbejdere, der som travle myrer myldrede rundt med deres maskiner og trampede min græsplæne ned. "Jamen, det er jo her den nye motorvej skal begynde," sagde han til min overraskelse, og gav i det samme ordre til nogle arbejdere om at starte deres maskine. Sikke en larm. Jeg gik ind i stuen og satte mig for at tænke situationen rigtig igennem. Benene rystede under mig. Min kone sov heldigvis endnu.

Kunne det virkelig passe, at der skulle laves en motorvej her i vores fredelige område. Jeg gik ud og tog snapseflasken frem, skålede med mig selv i entrespejlet og satte mig ned i stuen. Jeg var ved at få hold på mine tanker.

Jeg gik cirka fjorten dage tilbage i tiden. Altså til den 16. marts. I hvert fald var det torsdag kunne jeg huske. Jeg gik som sædvanlig min tur efter at have spist min morgenmad. Jeg gik og funderede over, om jeg kunne finde på en lille historie, da jeg i grøften opdagede en tom vinflaske. Ja, jeg vidste selvfølgelig ikke om flasken var hel tom, for proppen sad i endnu. Jeg stak flasken lidt ned i min lomme, så ville jeg åbne den når jeg kom hjem. Bare nu ikke indholdet var udrikkelig eller fordampet. Forsigtig lindede jeg den gamle træprop, der sad i flaskens hals. Der lød en hvæsen, da det der var i flasken slap ud. Flasken var tom, men over mit hoved svævede en dampsky og ud af skyen lød en stemme: "Tak fordi du lukkede mig ud." Jeg havde nær tabt flasken af bare befippelse, men fik dog fremstammet et eller andet høfligt, som jeg ikke i dag kan huske.

Men det endte med, at ånden hele den dag sad i min kones stol og fortalte om gamle dage. Ja, helt tilbage i syttenhundrede tallet fortalte han om det liv de levede dengang. Ja, han fortalte også hvordan han var havnet i flasken ved magi og trolddomskunst. Det var ved at blive mørkt uden for, og vi hørte som sædvanlig naboens hund give lyd fra sig ude i hundegården. Ja, den giver altid lyd fra sig i timevis. Ja, i dagevis.

" Nu, jeg er sluppet ud af flasken, vil jeg se mig om i jeres tidsalder," sagde ånden og gjorde sig klar til at forlade mit hus. Da kom jeg i tanker om, at alle ånder jeg havde hørt om kunne opfylde almindelige menneskers ønske. Så jeg spurgte, om han var sådan en ånd, der kunne opfylde nogle ønsker. "Eet ønske kan jeg godt opfylde, hvis du ønsker det rigtig brændende." Og da sagde jeg, at jeg havde et brændende ønske. Min kone og jeg vil så gerne besøge vores barnebarn i Australien. Men efter den store katastrofe turde ingen af os flyve. Kan du ikke bygge en motorvej, så vi kan køre derover og besøge hende," spurgte jeg med bævende stemme.

Jeg troede ikke, at ånden kunne lave sådan en motorvej. Og ganske rigtigt beklagede han dybt, at han jo var født i en hel anden tidsregning, og dengang fandtes der hverken motorveje eller biler. Det måtte jeg give ånden ret i. Men inden han forsvandt ud ad det åbne vindue spurgte jeg dog, om han kunne få naboens hund til at holde op med at gø time op og time ned. Jeg troede ikke, at den ånd havde evner til at opfylde ønsker, for hunden har gøet lige så meget de sidste 14 dage, som den plejer.

Alt det sad jeg og tænkte på den morgen med al den larm fra de store maskiner, da jeg ud af øjenkrogen så en dampsky komme ind gennem nøglehullet og en kendt stemme der sagde: "Jeg kommer for at spørge om den motorvej til Australien. Skal den være tosporet eller firesporet. For selv om jeg har prøvet ihærdigt de sidste fjorten dage, kan jeg ikke få den køter til at holde op med at gø. Og her den første april år 2003 vil jeg ikke være til nar for den hund. Så derfor får du din motorvej i stedet for."
© Bent Kristiansen