Nyvangstur til Sverige

Kære Jørgen

Det var ærgerligt du ikke var med på Nyvangs turen til Sverige.
Men herved vil jeg fortælle lidt om turen.
Jeg startede her fra Niløse sammen med Marina klokken otte her fra Niløse. Jeg havde taget højde for at vi i nattens løb havde fået en time forærende.


Sommertiden ender
Tiden flyver af sted.
Især i dag.
Vi stiller uret en time tilbage
og får pludselig en time forærende.
Hvad skal vi bruge den time til ?
Drikke kaffe, læse en bog,

Men nu er tiden gået
En hel time af vort liv er spildt.
Hvorfor satte vi uret tilbage.?
En hel time tilbage
Ja, måske en hel uge
eller en måned
eller et år
måske ti år tilbage.

Vi drejer bare tiden og uret
ti år baglæns.
Sikke en masse tid vi så får.
Tid til at elske, tid til at le
og tid til at græde og tid til at smile
til dem man fik kær.

Hvad er tid ?
Er det noget man oplever baglæns?
For ingen vil nok skrue tiden og uret ti år frem.
Frem til det uvisse.
For tiden skal nok gå,
helt af sig selv.

Da vi ankom til Nyvang holdt der tre store busser, og en masse mennesker var forsamlet om busserne. Så vi steg ind i den røde bus. Jeg satte mig på et sæde lidt nede i bussen og ventede på at noget skulle ske. Bussen var hurtigt fuld af glade og forventningsfulde mennesker. Mange af os kendte hinanden fra vore forskellige gøremål på Nyvang. En ung kvinde satte sig ved siden af mig, og præsenterede sig som den nye husmandskone. Så vidste jeg, at min dag var reddet, og vi ville få en behagelig køretur og masser at snakke om. Og det havde vi. Traditionen tro fik vi noget stimulerende i form af en Jaegermeister eller en Gammel dansk. Når du husker mit forhold til Gammel dansk kan du nok forstå, at jeg holdt mig til Jaegermeisteren.

Og vi kørte. Og vi snakkede. Jeg kiggede dog ud ad vinduet og så en ko stå inde på græsmarken. En lille rød ko, der blev malket af en sød malkepige. Her var der ingen tvivl om at koen tilhørte rød dansk malkerace, for jeg hørte koen synge, mens vi smuttede forbi i vores store bus:

I dag jeg røde ko
igen må stå og glo
mens i til fest i Sverige drager.

I båsene på rad
I tøjres ved et fad,
Og gumler løs på det
I kalder gildesmad.
Og tygger drøv om krisen,
og brøler op om prisen
I for mælken får.

I tørrer mulen lang
og synger om den gang,
der var bedre kår
for kvæg i Dannevang.

Hvis I nu vil sende
en hilsen til os røde hen,
så må vi få det ret at kende,
at ven vil mindes ven igen.
Og i erindring om vort ry,
gi`r vi et brøl i vilden sky.

Snart holdt vi ved færgen i Helsingør og kørte ombord med vore tre busser og efter ca. 20 minutters overfart befandt vi os på svensk grund. Vi kørte ikke langt, før vi drejede ind på rastepladsen til museet om gamle dage. Her fik vi en tår varm kaffe og nogle lækre boller inden vi gik ind på museet. Frederiksdal er et stort museum oprettet for mange år siden og der var meget at se på. Gamle huse og smukke haver i et stort område. Tre guider viste os skiftevis rundt, hvor vi blandt andet var inde på grafisk museum, hvor der stod et par maskiner, der spyttede tryksager ud i en stadig strøm, ved hjælp af datidens Storm P. maskiner. Men alligevel så kompliceret med arme, der bevægede sig i alle retninger og trykte bøger, hefter, foldere. Ja, selv tekst på servietter blev trykt. Selvfølgelig på svensk, så jeg vil lige oversætte en tekst, du måske kan få glæde af: Sprit løser ingen problemer - men det gør mælk heller ikke. Ved et tiden sad vi igen i busserne og fordøjede de indtryk vi havde fået, men vi kørte ikke ret langt før vi holdt foran en stor flot bygning. Her skulle vi ca. 170 mennesker spise et måltid varm mad, som blev øst op til os af en meget talende tjener. Næsten ved hver portion af kartofler sovs og kød havde han en frisk bemærkning. Men vi forstod ikke så meget af det han sagde, men nogle af os fik nogle kæmpe portioner. Vi fik øl eller vin til maden. Ingen af os drak mælk. Men vi havde jo heller ingen problemer med den lækre mad. Og bagefter med kaffe og kage til. Men så var tiden også gået og klokken var blevet tre. Så vi sad igen i bussen og nu skulle vi besøge en dansk svensk kirke, som har stået der i flere hundrede år med sine tykke mure og har set tiden skifte mellem dansk og svensk. En underholdende båndoptager på dansk fortalte hele kirkens historie om de tykke mure hugget i granit af dygtige stenhuggere, der rejste fra sted til sted og huggede sten til de forskellige kirker, slotte og store herregårde. Men det var ved at blive mørkt uden for, så vi sagde pænt farvel til præsten, som vi sang en sang for, som tak for hans svenske foredrag. Vi fik lidt at drikke inden vi kørte mod Øresundsbroen som vi slap over uden uheld og forbi vores hovedstad, København. Og var hjemme på Nyvang igen efter en god og spændende og oplevelsesrig tur.