I lørdags blev Andehuset på øen i Niløse gadekær malet.

Jo, alle os der er den mindste smule interesseret i gadekæret, var samlet for at overvære, hvordan man griber sådan en sag an.
Brandvæsnet rykkede ud og oversprøjtede gadekæret med vand fra deres to strålerør, mens vi sad og nød en kop kaffe med rundstykker, som beboerforeningen gav i dagens anledning.
Ove roede to malere ud i sin lille robåd, der kun lige kunne holde sig flydende, mens ænder og ællinger fulgte interesseret med i, hvad der foregik.

Ja, der er syv ællinger tilbage af et kuld på tretten. De gemte sig i sivene, og det kan man godt forstå. For hvad sker der nede i deres gadekær sådan en skøn lørdag formiddag. Den ene ælling svømmede dog rask forbi, som om den ville sige tak for det liv, vi havde foræret den én gang til. Jo, for nogle dage siden, da jeg kom ned til gadekæret på min spadseretur, gik der en dame rundt med store arbejdshandsker på. Hun så helt lettet ud, da jeg kom gående, for i hænderne havde hun en ælling, som hun havde fundet i kælderen, mens en stor kat jagtede den. Ja, katten var nok mest interesseret i at lege med den skrækslagne ælling, der foer skræppende rundt med katten efter sig. Men det var nok en for stor mundfuld for den legesyge kat. Vi satte den forsigtig ned i gadekæret. Altså ællingen. Og der var den hjemme med det samme og var ikke kommet alvorlig til skade med sit møde med sådant et rovdyr.
Men nu lever den i bedste velgående nede i gadekæret og kan beundre det nymalede hus på andeøen, hvor også mange af de nedhængende grene blev klippet af, så man bedre kan se huset.
Så nu er Niløse igen: BYEN MED DET FLOTTE GADEKÆR.