Sikken -sjov -s´historie

Sikke en sjov S historie skrevet af Emmy Frederiksen


Sikken skøn sommer

Sommerens stemninger samt solens stråler satte Susannes søde smil. Sveden satte sig- smeltede sjælen. Susanne spiste syv store saftige stikkelsbær, som smagte som sydens sol. Sikken skøn sommer. Solen skinnede, solsortene sang så smukt. Susanne sad sammenkrøbet.

Solbrændte skikkelser stimlede sammen, solede sig, soppede, surfede, snakkede. Socialt samvær. Susanne så smilende, sunde skikkelser. Sarte sjæle, som søgte skyggen, samt småbørn- soltoppe, solbriller, smarte shorts som Svends, store sandslotte. Stranden synes stor.

"Spis," sagde Stine, som serverede søndagens smurte snitter. Straks slugte Svend sine, stillede sin sult. Stine studerede sin søster, som sank sit stykke. Sådan sad søstrene, så spurgte Svend. "Skal Susanne soppe"? "Selvfølgelig," svarede Stine. Svend svømmede som sædvanlig, så søstrene soppede sammen.

"Se, sommerfugl," sagde Susanne. Sommerfuglen søgte skulderen, satte sig sart som silke. Susanne sad som stenet, skønt solen stak så sveden samlede sig. Susanne sansede samme svage sjæl, samme sarte sind. Stilheden spredte sig, skulderen smeltede, sveden syntes smertefuld. Susanne skiftede stilling. Straks smuttede sommerfuglen. Sørgmodigt sukkede sjælen, som savnede sin silkebløde sommerforlovede.

Sorte skyer stjal solens sted. Stine skyndte sig. Samlede ske, skovl, samt spand sammen. Susanne snørede selv sine sko. Svend svømmede sin sidste svømmetur. Samme sekund skyllede sommerregnen, så søstrene skyndte sig. Stine smed skoene. Svend satte sine store støvler, så Susanne snublede.