Nede i kælderen, henne om hjørnet var kælderen lavet om til at huse genbrugstøj. Der var hylder fulde af gamle, men nyvaskede ting. Kjoler og frakker hang side om side. Nogle ældre damer havde deres virke der. For billige penge solgte de løs af de forskellige ting. Ellers reparerede de lidt. Og nogle trævlede op og genstrikkede tingene, som så endte i små, men meget kærkomne blebukser, som havnede i de fattige lande.
Tingene kom i store sorte plastiksække, som blev stillet uden for døren. Så tog de ældre damer tingene ind. Hældte dem ud på bordet og sorterede det der var i sækkene. Der var mange gode ting i mellem. Alle tingene kunne fortælle hver deres historie fra den gang de som nye blev fremstillet på en fabrik. Eller blev fremstillet af flittige hænder rundt omkring.
Der var meget stille nede i kælderen den dag. Der var ingen kunder og næsten ingen tøj, der skulle sorteres. Så hende der passede forretningen den dag satte sig ned i lænestolen som stod i hjørnet og som blev brugt når der ikke var så travlt.
Hun sad og så på en hel ny kjole, der lige var kommet ind. hun fandt den i en pose sammen med en masse andre gode ting. Kjolen var gul. Prismærket sad på endnu og den så ud til aldrig at have været brugt. Damen havde sat sig godt tilrette med en lille tår kaffe fra kanden. Hun sad og tænkte på hvem der mon havde købt en kjole og så aldrig havde haft den på.
Det kan jeg godt fortælle :
For et år siden blev jeg til på en fabrik sammen med en masse andre kjoler, der lignede mig på en prik. Jeg havnede i en butik sammen med nogle andre kjoler fra den samme fabrik. Men der var ingen andre der lignede mig som jeg hang der gul og farvestrålende.
En dag blev jeg hevet ned af mit stativ og havnede i et prøverum sammen med en nydelig ung dame. Hun fortalte, hun skulle til fødselsdag og manglede lige netop en kjole ligesom mig. Da jeg så os i spejlet måtte jeg give hende ret. Jeg var som syet til hende . Vi så nydelige ud sammen. Jeg glædede mig allerede til at komme til fødselsdag sammen med hende. Størrelse 38. Pris 475 kroner. Sikke et fund. Hun betalte med glæde.
Jeg havnede på skabsdøren hjemme i hendes soveværelse. Allerede om aftenen skulle vi til fødselsdag. Nej, hvor jeg glædede mig. Det var meningen at vi skulle køre med nogle andre. De skulle komme og hente os.
Da det ringede på døren var jeg ikke kommet på endnu. Men den unge dame tog resolut en slåbrok på og lukkede op. Et ungt par stod uden for døren. De blev vist ind i stuen. ” Nu skal du bare se hvad jeg har købt,” kvidrede den unge dame og smed sin frakke og snurrede rundt så vi kunne se hendes nyerhvervelse. Jeg kunne ikke lade være med at skæve ud gennem dørsprækken. Og hvad så jeg. En kjole lige magen til mig selv. Jeg kunne se at vi var kommet fra det samme stykke stof engang i sin tid på fabrikken.
Nej, at vi begge skulle til den samme fødselsdag. Jeg var ved at hoppe ud af bøjlen af glæde.
Men hvad skete der dog. Jeg blev diskret hængt ind i skabet. Og en anden gammel las af en kjole kom på i stedet for mig. Jeg nåede aldrig at komme til fødselsdag. Jeg hang inde i skabets mørke i meget lang tid. Mine sidemænd kom tit ud og blev luftet. Bare aldrig mig.
Men en dag blev det min tur. Men i stedet for at komme til fest blev jeg puttet ned i en sort sæk. Så her hænger jeg så. Og det eneste jeg glæder mig til er at jeg måske endnu kan nå at komme til fest. Jeg har trods alt engang kostet 475 kroner.
Det ringede på døren. Den ældre dame foer op med et sæt. Jeg må nok have siddet og blundet lidt, tænkte hun. Da hun rejste sig kunne hun ikke lade være med at røre ved den pæne gule kjole. Den blev rettet lidt ud så den hang helt lige på bøjlen. Køn var den. Men hun kiggede igen på det prismærke hun lige havde sat på den.
35 kroner. Men det var selvfølgelig også kun en størrelse 38.
