Annika med sin spraglede paraply
går rundt i Niløse by
så derfor synes jeg hun skal
have historien ( uden kval)
om den lille mus, der rakte tunge af en sky
for den gik også rundt
med sin spraglede paraply
i Niløse by.
Det synes, som det var i går,
men nu er hun fjorten år.
EN DRUKNET MUS.
Den lille mus var meget nysgerrig, så den undersøgte alting, den kom i nærheden af. Men den passede på hele tiden, for der var mange farer for sådan en lille mus.
Pludselig forsvandt solen.
Og da den lille mus så op mod himlen opdagede den en sky, der var gået for solen. Det var den eneste sky på hele himlen, og den skulle lige akkurat stå og skygge for solen, så den begyndte at ryste over hele kroppen.
Den blev så ærgerlig og gal på skyen, at den satte sig på bagbenene og rakte tunge ad skyen. Ja, så gal blev den.
”Ingen skal række tunge af mig,” sagde skyen, ”selv om det kun er en lille musetunge, er der ingen, der skal række tunge af mig.” Så den sendte en dråbe vand ned, der ramte den lille mus lige på snuden. PLASK sagde det, da regndråben ramte
Den lille mus blev så forskrækket, at den skyndte sig at trække tungen ind. Men skyen syntes ikke, at den lille mus skulle slippe så let, så den sendte en hel masse vanddråber ned over den arme mus, der pilede hjemad det bedste den havde lært.
Da den kom hjem i sin lune bolig ude i udhuset, lignede den en druknet mus, så våd var den.
Men den blev hurtig tør igen, og snart ville den på eventyr igen. Men hver gang den stak hovedet ud af døren stod skyen lige over den, og ramte den med sine vanddråber.
Men nu kunne det være nok, tænkte den lille mus. Jeg vil ikke være våd hver gang jeg stikker hovedet uden for døren.
Så den bad sine små musebrødre og musesøstre om hjælp til at få lavet en paraply. De havde heldigvis den gamle symaskine endnu, som menneskene havde kasseret, og som musene før havde brugt til at sy vintertøj med, hver gang det blev koldt uden for.
Men nu stod symaskinen stille, så det var let at få de andre til at hjælpe sig, så de fandt hurtigt nogle stumper af noget vandtæt tøj i alle regnbuens farver. Så da de satte stumperne på et stativ af ståltråd, havde de den yndigste paraply i alle regnbuens farver.
Nu vovede den lille mus sig ud. Og med det samme sendte den vrede sky en masse regndråber ned over musen, men den skyndte sig at slå paraplyen op med et smæk, så den blev ikke en smule våd. Nu kunne den gå rundt nede på jorden, mens skyen sendte sine regndråber ned over jorden. Men musen blev ikke en smule våd inde under sin spraglede paraply.
Til sidst blev skyen træt af at plaske al det vand ned over musen. Og der var for resten heller ikke en dråbe tilbage i hele skyen, så den skyndte sig hen over himlen, og til sidst forsvandt den i det fjerne, og solen begyndte at skinne igen.
Men musen beholdt sin paraply. Den kunne også bruges i solskinsvejr, fandt den ud af. Så hvis i ser en lille mus med en paraply, er det helt sikkert den lille uartige mus, der rakte tunge af skyen. Men fra nu af skulle den nok holde sin lille musetunge for sig selv inde i munden.
