Jørgen og Irene blev vækket af en infernalsk larm ude fra græsplænen. Da de trak gardinet til side så de et ildsprudende rumfartøj, der lige var landet. Hurtigt trak de gardinet for igen og så måbende på hinanden. Hvad var det dog der skete ude på deres græsplæne. Hurtigt snuppede Jørgen mobiltelefonen for at ringe 112.
Men telefonen var tavs. Og selv om han rystede den og slog den ned i sin anden hånd, var der ingen forbindelse. Deres nysgerrighed blev stærkere end deres frygt, så de trak rask gardinet til side igen, og ud af rumfartøjet så de to personer stige ned ad trapperne begge iført i et skinnende sølvfarvet sæt tøj. Der var ingen tvivl om, at det var en mand og kvinde for tøjet sad stramt ind til kroppen og afslørede de forskelligheder, der er mellem mænd og kvinder.
Da det ringede på døren lukkede Jørgen op. Irene stod med stegepanden lige bag ham. Jørgen fik dog fremstammet: ”Kom dog ind og få en tår kaffe.” Rumvæsnerne snørede pænt deres støvler op og satte dem på måtten. De så sig om i den fremmede verden de var havnet i, mens de begærligt drak kaffen og spiste den ostemad Irene havde tryllet frem. Rummanden fortalte, at de kom fra Mars og havde til opgave at finde ud af, hvordan vi levede her på jorden. Og især hvordan man avlede børn, var de meget interesseret i, da der næsten aldrig blev født nye individer på planeten Mars. ”Kan det ikke være sjovt at blande racerne, og se hvad der kommer ud af det,” spurgte marsmanden og så forventningsfuld hen på Irene, der rødmede dybt.
Kvinden fra Mars og Jørgen gik ind i soveværelset og lagde sig på sengen, der var varm endnu
Og Irene og marsmanden gik ind på gæsteværelset, hvor hun slog sovebriksen ud og lagde sig i en afventende stilling. Da hun så det lille instrument marsmanden var udstyret med, var hun lige ved at pakke sammen, men fik dog fremstammet, hvad der var galt. Da lo marsmanden og tog sig op til sine ører. Og da han drejede kraftig på begge ører voksede et stort forbjerg frem.
En times tid senere lettede rumskibet med de to trætte marsboere. Jørgen og Irene stod og vinkede, mens de holdt hinanden om livet. ”Ja,” sagde Jørgen, ” det er da utrolig, hvad man kan opleve sådan en kold og blæsende februar dag. Blot man har øjne og ører med sig. Men meget forstand på sex havde pigen fra Mars nu ikke. Det er nu godt jeg har dig Irene her fra jorden. Du ligger da ikke og drejer på mine ører mens det foregår.” ”Ja jeg kan da godt se du har to røde ører Jørgen,” fniste Irene og tilføjede,” hvor ville jeg ønske jeg kunne gøre som marspigen. Bare en gang i mellem.”
